Indslag d. 10.2.16 Mere tid i børnefamilien

Hvordan får vi mere tid med familien? Vi har i dag færre arbejdstimer end tidligere og flere hjælpemidler til de daglige gøremål, men alligevel synes de danske børnefamilier, at det kan være svært at få det hele til at hænge sammen.

Seerspørgsmål og svar.

Seerspørgsmål og svar

Stressede børnefamilier er et hyppigt emne i avisernes debatsektioner – men ifølge ny rapport står det måske slet ikke så slemt til alligevel. Jeg gav mit bud i dagens tre indslag i GO Morgen Danmark. Hvad gør du for at balancere familieliv og job/karriere?

SH: Er ganske sikker på de fleste ville vælge børnene frem for bankkontoen, det er desværre bare ikke alle der tjener nok til bare at få det til at løbe rundt med kun en lønning. ..

RN: Kunne godt tænke mig, at I også tog familier med særlige børn op. De er meget stressede, specielt hvis systemet og kommunerne ikke er samarbejdsvillige. At have et særligt barn er stressende nok i sig selv, men kampen i systemet får korthuset til at vælte. Og her bliver søskende klemt og udvikler stress.

SC: Helt enig. Og hvis man så også selv har noget at kæmpe med samtidig med et barn som har noget at kæmpe med så bliver det endnu mere udfordrende at få det hele til at hænge sammen

KS: Hørt børn som ikke kan være i folkeskolen …og alt det ekstra man skal holde fri pga. barnet ikke kan være i skolen mm. bruge energi på udover det almindelige arbejde

SC: Ja også bare i børnehave og dagpleje/vuggestue. Og det er ikke bare tiden men alle de ressourcer man bruger igennem en dag.

KB: Jeg sagde mit godt betalte job i reklamebranchen op, tog en ny uddannelse og startede op som selvstændig… Helt uden sikkerhedsnet. Tog bare chancen, fordi det føltes SÅ rigtigt helt ind i hjertet. Det er nu to år siden, og jeg har ikke fortrudt én eneste gang! Nu styrer jeg selv hvor mange timer jeg arbejder, og hvornår jeg arbejder. Og har masser af tid sammen med vores to skønne unger Humørikonet smile

UA: Jeg er hjemmegående på fuld tid

Vi har så ikke lange dyre udenlandsrejser, flere gange om året. Men det kan sagtens være hyggeligt med sommerhus i Danmark, 3 dags badelandsture eller bare hygge hjemme, når det er ferietid 😀
Ingen tvivl om at både ungerne og jeg nyder roen, det giver.

FJ: Vil sige begge dele er vigtige. Er alenemor til to. Og er i skole og uddannelse, og står for alt selv med de små. Det da også vigtigt for dem at se mor eller far som er forbillede. At man skal op om morgenen og til job eller skole. At have faste rutiner osv. De gør også børn trygge. Og i 2016 er alt ikke billigt L man vil give sine børn alt, men det er dyrt. Jeg bruger fx meget mødrehjælpen til at finde ting og tøj. Men de får altså også i den dyre ende så kvalitet er med. Men på en kontanthjælp kommer man ikke langt L børn får det heller lige bedre af at se far eller mor stresset over penge. De mærker alt de små.

LJ: Har 4 børn den sidste hjemmeboende er 16 år, hvorfor kunne vi knokle og jeg mener knokle, 4 børn, møder, fodbold, og diverse andre ting, og få det hele til at fungere hvis det ikke kan lade sig gøre nu. Prioriter anderledes og lad være med at købe det dyre indbo så skal det nok gå, det kunne lade sig gøre for os andre. Ved ikke hvad der sker for den nye generation.

BL: Måske fordi tiden var anderledes da dine var små.

Alt er blevet dyrere flere mister job. Ikke alle tjener kassen, men får det lige til at køre rundt de fleste måneder. Vi har 4 hjemmeboende børn fra 10 mdr. til 16 år. Vi ejer ikke noget. Men jeg kan da godt allerede nu få stress i hovedet over at skulle finde job pr 1/4, helst fuldtid men det passer bare ikke ind i vores familieliv. Mine børn har været vant til at have mig hjemme i 4 år. Og pludselig skal til at aflevere to børn klokken kvalme om morgenen hver sit sted. Og så skal nå alle de andre huslige pligter.

LJ: Jeg afleverede også mellem kl. 6 og 7, men vi havde ikke designermøbler. Unge nu vil have moderne hjem fra dag et, og så knækker tråden, det var det jeg mente.

ZH: Jeg er på sidste år af min hf. Har tre børn og en bonus, to normalt fungerende og en med særligt behov og en bette en på to og en mand, der arbejder flere timer og sent hjemme. Jeg klarer det meste her hjemme (dog ikke håndværker arbejde) og handler på min fridag, men prøver at hygge med børnene med film og x faktor, en tur i skoven osv. Eller en alene tur med ungerne så de også får ene opmærksomhed. Det hele skal hænge sammen, og vi får det bedste ud af det.

MF: Jeg har sagt mit gode job op som sundhedsplejerske for med 4 børn mellem 2 år og 12 år og en mand som rejser meget, kræver det en ” tryg base”! Jeg er startet selvstændig.

RN: Jeg er mor til en dreng på snart 3 år og læser 90 km væk fra den by, hvor vi bor. Min mand er tekniker på en boreplatform. Så 14 dage om måneden er jeg ene med den bette. Men helt ærligt. Så stresser jeg ikke over det. Jo det er skam hårdt. Og nogen ting må prioriteres væk. Fx de gode karakterer. Men jeg vil hellere tage det hele som det kommer, og være nærværende med min søn når jeg kan. Lektier må vente til han sover. Fritidsjob må vente til 4 uger i sommerferien. Hvis man synes, man skal være de perfekte spelt forældre med alt i hjemmelavet sylte/bage/ syg og strikke og fuldtidsjob, så må man da bukke under til sidst. Og vores dreng er sgu ligeglad i sidste ende- hvis bare han har en mor (og far), der er der, når vi er sammen. Både fysisk og mentalt.

CT: Synes alt for mange prøver at være super forældre. Alt ska være perfekt, lige fra borddækning og børneværelset til fritidsaktiviteter og facebookopdateringer. Det kræver jo en pengepung og fravær, både mentalt og fysisk, som jeg på ingen måder gider. Har heller aldrig rigtig brudt mig om at være hos dem, der bor i et udstillingshjem, og som higer efter klapsalver for nærmest alt de fortager sig.

SF: Jeg har sagt mit gode arbejde op i medicinal branchen og vendt tilbage til min gamle branche og arbejder som nattevagt hver 2. uge. Det var et valg, som var nødvendigt, da vi ikke kunne få tingene til at gå op og afsavnet blev større og satte spor på vores datter.

TJ: Det må nu engang være børnene, der er det vigtigste i ens liv, ellers skulle man ikke have fået dem.

Jeg har 5 børn og 1 i bonus, som jeg er mest alene med, da min mand er lastbilchauffør. Jeg er pt. på barsel, men når jeg starter op igen på job til maj, bliver det kun på 30 timer, da der skal være tid til børnene.

CL: Rengøringshjælp hjælper os meget. Ja, det er en dyr post, men jeg betaler det gerne, for at få weekenderne fri.

Vi har også prøvet måltidskasser, men med to drenge, der hver især går til sport 3 dage om ugen og min mand og jeg, der ofte er væk, så dur det bare ikke.. Desværre!

JO: Jeg bliver SÅÅÅÅ træt af at høre om stress i børnefamilier. Var selv alene med mine børn, da de var helt små og havde fuldtids arbejde. Op på cyklen hver morgen og afsted til vuggestue og børnehave og videre på job.

Hvad er det der gør at folk bliver stressede. Mine havde da også fritidsaktiviteter, og jeg skulle da også lave mad, men det blev jeg da ikke stresset over.

SW: Har altid prioriteret mine børn først. Job skal der til, men ikke for enhver pris. Arbejder 32 timer, trækker en masse på familien og nyder nuet

LN: Arbejder 30 timer og holder 7 timers barsel hver uge… Med tre børn ender det med at kunne løbe sådan i alt ca. tre år.. Super god løsning og mere tid i hverdagen og dermed mere overskud til ungerne og alle de andre gøremål i familien..

CH: Tirsdag morgen får GO besøg af en familie, der har valgt at prioritere børnene fremfor bankkontoen” Wow… er det et aktivt tilvalg at prioritere sine børn fremfor sin bankkonto? Så er det måske ikke så mærkeligt at verden er lidt af lave. Det burde da være en selvfølge…

NC: Har valgt at holde orlov i to omgange – var stadigvæk på job, men fik en kortere uge og mere tid til mine børn ja mindre i løn, men bestemt det hele værd.

LN: Vi har lige fået nr. 7 … vi har skruet ned for forbruget og valgt at jeg går hjemme

JS: Søger med lys og lygte efter en ung pige i huset. For at skabe ro omkring børnene.

PL: Jeg går hjemme med vores datter på et år. Min mand er selvstændig og må arbejde lidt mere.. 😀

SH: Arbejder som vikar – så kan jeg selv suverænt styre mine arbejdstider, der mangler kun 1 ting, et økonomisk sikkerhedsnet – retten til sygedagpenge!!! Ligesom hvis jeg havde en stilling med fast timetal. Det synes jeg TV2 skulle kaste sig over!! Jeg betaler nemlig stadig til fælles sygekassen.

JP: I 1950erne arbejdede manden 45 timer og kvinden gik for det meste hjemme. I dag arbejder mor og far i gennemsnit 74,7 timer om ugen. det er TOPPEN I EUROPA. Børnene skal bringes og hentes i institutionerne. Der skal handles ind og laves mad, ryddes op, Lektier med børnene, rengøring mm. Så derfor er der i dag mindre tid til at være sammen med sin partner og børnene. Det er virkeligheden.

BL: Lige præcis. I vores tilfælde er jeg så hjemme. Men jeg tager mig af ungerne for det meste, handler ind og prøver at holde styr på hjemmet. Men tiden flyver bare afsted med 4 børn hvor to er små. Om 1,5 mdr. så skal jeg helst ha fundet job. For finder jeg ikke noget indenfor 11 mdr., så har vi pludselig kun en indtægt.

BJ: Med så store kropslige skader som jeg har, hedder min karriere uarbejdsdygtig og på kontanthjælp på 13.år, og ps. det lægger større pres på ungerne end alt andet.

LS: Ja, de andre i denne tråd ved ikke hvad det vil sige…

LA: Men der er jo folk i Danmark der ikke har en guldske i munden og en sølvske i måsen, og har råd til at have extra hjælp og råd til at lade andre passe deres børn og ikke slås med et system omkring ens liv, fordi man har en sygdom, der ikke kan ses, men giver mange smerter i hverdagen, og vi kan ikke få hjælp, men skal leve et usikkert liv, hvor vi ikke ved, hvor vi står den næste dag.

Lola: Kære alle, tak for en god tråd (som gerne må fortsætte, hvis flere har gode bidrag) om et meget vigtigt, ja fundamentalt emne. Og jeg håber virkelig, at jeg fik vist i gårsdagens tre GO morgen indslag (som kan ses her på min hjemmeside), at alle forældre kan og bør gøre, hvad de formår for at give familielivet minimum af stress. Nogle er mere privilegeret end andre, men alle må have lov at føle at de gør deres bedste, og ingen bør pege fingre af andre folks individuelle valg og muligheder. Forståelse for hinandens muligheder og vilkår, det kommer vi længst med, og dermed skaber vi rummeligheden. Bedste hilsner fra Lola