Skal/må/bør man kysse sit barn?
Svaret er kort og godt “ja selvfølgelig”. Et billede af David Beckham, hvor han kysser sin datter, har fået det meste af verdens “mor-politi” til tasterne, med voldsomme for eller imod reaktioner.
Debatten virker umiddelbart bagatelagtig, men da den har sendt de første forældre til tælling på grund af usikkerhed som følge af denne debat, så er det værd at samle debatten op.
Jeg vil med dette opslag gerne hjælpe forældrerollen med at lande i sikkerhed igen. Så lad os få en god og lødig debat. Ikke hvad der er rigtigt eller forkert, men mulighederne, værdierne og erfaringerne i forhold til den enkeltes valg. Og det der føles rigtigt og godt for den enkelte, (og ligger indenfor “ydergrænserne”, som jo ikke er defineret nogensteder), bør efter debatten have lov at være rigtigt og godt for den enkelte, for dette vil bevare den enkeltes sikkerhed. Hermed mine tanker som oplæg til debat omkring emnet:
Børn er jo nødt til at lære at modtage og give kærlighed, og rollemodellerne til dette er forældrene. At give og modtage kærlighed kan læres fra flere vinkler, men læres fx ved, at det lille barn får masser af kys på munden af sine forældre, og ser forældre kysse hinanden, hvis der er to forældre på matriklen. Det helt lille barn kommer ikke selv og beder om kys, men modtager dem fra forældre.
Men børn er såmænd ikke så gamle, før det tillærte får dem til at komme den anden vej med kys.
Hermed en samlet erfaring fra flest familier: Når barnet bliver lidt større, sker der ofte det, at nogle af forældrenes mundkys bevares, mens flere af dem over tid ofte skiftes ud med kindkys, næsekys, pandekys og nakkekys, og derved får barnet jo udvidet sit “give og modtage kærlighedsrepertoire”. Og ja så sker der oftest det, at barnet på et tidspunkt viser egne grænser for ønske om og lyst til kys på munden, og dette bør respekteres. Derved fader kys på munden mellem forældre og børn langsomt ud, og erstattes ofte af kindkys.
Sommetider holder et barn fast i et ønske om at få kys fra forældre på munden op til en højere alder, og dette bør accepteres med glæde og gengældes ved kys retur fra forældre, hvis det føles okay for egne grænser. Tilsammen vil forældreinspirationen gøre barnet rustet til egen “kysse-fremtid”.
I min rolle som bedsteforælder til 7 børnebørn har jeg ikke lagt op til kys på mine børnebørns mund, det lader jeg forældrene om. Men de får kys på pande, på næse og kind. Hvis de selv har lagt op til kys, er det ALTID blevet gengældt. Nogle af børnebørnene har ikke lagt op til at få kys på munden, andre har ønsket det. Det ene barnebarn (indtil videre, jeg har jo mange små), har lagt op til kys på munden op til knap 9års alderen., og det er med glæde imødekommet og gengældt. Børnebørnenes forældre får kram og strejfkys på kinden af mig, ligesom deres morfar/farfar får kys af mig, og det ser børnene jo også, og inspires også herfra til eget fremtidige kysserepertoire.
Forleden var jeg, i rollen som familievejleder, hos en familie med en knap treårig, som lagde op til kys med en trutmund sendt op til mig, da jeg skulle gå. Jeg sagde ikke “nej vi to er ikke på kys med hinanden”, for der er ingen grund til at få barnet til at føle sig forkert. Jeg viste blot med min egen handling, at han og jeg var på kram med hinanden, så det fik han. Derved hjælper jeg til med at være model for ham til lignende fremtidige situationer. “Hvem kysser man, hvem kysser man ikke?”
Slutteligt. Debatten om forældres kys på eget barns mund eller ej, har fremkaldt ekstra mange forældre-barn kyssebilleder på de sociale medier, også med store børn på billedet. Jeg vil gerne lige kaste den tanke ind i debatten, at disse billeder bør forblive i egen dropbox af hensyn til barnets grænser. Men igen. Dette er mit oplæg til en debat og ikke en lov fra mig. Den enkelte bør selv reflektere og finde egen ramme i egen handling.
Og lad os ikke håbe, at også disse ting kastes i lovforslag, besparelse kan det vel ikke udløse? Spøg til side… det er jo alvor for den, der er blevet usikker på grund af debatten. Lad os bruge debatten til at gøre dem sikre igen, og derefter lukke ned igen for debatten, og få naturligheden med igen. Med håb om en god og lødig debat. Bedste hilsner fra Lola