Oktober måneds positive historie 2016

Jeg møder alt for tit, og også stigende, at forældre omtaler forældrerollen som anstrengende. Og med den tilgang til hverdagen med børn, ja så bliver dette jo ofte selvopfyldende. Også fordi børnene kan mærke det anstrengte forhold mellem barn og forældre.

Jeg oplever også ofte, og også stigende, at forældre bekymrer sig og analyserer for meget, om der nu er noget galt med barnet, og om forældrerollen nu gør det godt nok for barnet.

Jeg oplever også, at debatten om retten til fosterantalsreduktion er på sit højeste lige nu, hvor forældre på en gang ønsker sig børn, og derved føler sig parate til forældrerollen, men ikke til to eller tre børn, hvis der skulle vise sig at være flere, og derfor kan have et ønske om at få lov at få fjernet det ene foster, hvilket man ikke kan få lov til i dag ved tvillinggraviditet. Og derfor vælges begge fostre engang imellem fra med ønsket om en hel ny graviditet, for man har jo retten til total abort. (Det skal lige tilføjes, at der er en særlig risiko og helbredssituation ved tre eller flere fostre, derfor er det ved graviditet med trillinger eller flere tilladt at ønske det ene foster fjernet, ja det anbefales endda).

Graviditet og familieskab ligner i dag en hel videnskab med tag selv bord i forhold til til- og fravalg. Derfor var det en kæmpe fornøjelse at læse artiklen om Ann og Daniel, der fik at vide, at de ventede trillinger og samtidig havde en datter på to år. Ann og Daniels umiddelbare overraskelse selvfølgelig men herefter ro, rationalitet, deres evne til at få det bedste ud af situationerne og tankerne, deres mod, deres evne til at vende fra negativt til positivt, ja simpelthen deres sunde tilgang til hele situationen, det var skøn læsning.

Og det måtte gøre dem til månedens vinder af den positive historie. Ingen kan være i tvivl om, at Ann og Daniel har nok at se til. Men hvor er de dog bare gode til at tage det, som det kommer og ovenfra og nedefter. Og også kompliment til deres netværk, som jo betyder så meget for dem de næste par år. Og kompliment til sygehuspersonalet for at bakke helt op om familiens beslutning.

Og så håber jeg bare, at kommunen også giver den sidste opbakning til familien, en opbakning der lige kan være det sidste, der kan sikre, at fire små børn får optimal start, og sendes godt i gang med livet på allerbedste og mest positive måde sammen med fantastiske forældre. De bedste tanker til jer alle seks fra Lola

Ann og Daniels historie kan læses her i Vores børn