Glædelig december til alle, men også lige herfra en tanke på, hvor meget børnene skal køres op… Og lige til en start, jeg elsker julen med alle dens traditioner og familiefællesskab. Og jeg kan se på børnene, at de fleste af dem får en masse glæde ud af julen. Men jeg er jo også som familievejleder tilskuer eller tilhører til, hvad julen gør ved et stigende antal børn.
Min holdning er, at der simpelthen er skruet en anelse for meget op for det julehurlumhej, som mange børn oplever i dag. Jeg tror, at udenfor hjemmet skyldes det, at daginstitutioner og skoler mm. føler, at de skal præstere for at leve op til omgivelsernes forventninger. Og en stigning hjemme skyldes, at især mødre føler, at julen skal kompensere for den dårlige samvittighed mange forældre har ved for stort fravær fra børnene udenfor ferier og højtider. Eller sidste ferie eller højtid kastede en stor fiaskofølelse fra sig… og så kommer julen, og så bliver der lagt op til at forsøge at opnå 100 procent perfekt julefornemmelse.
Forventningsbaren bliver simpelthen sat for højt, og dette kombineret med, at der bliver snakket for meget… det er jo i dag ikke bare nogle julenisser og en julemand… næh… den får på alle snakke-tangenter… “i aften skal vi sætte risengrød op til nissen, ellers bliver han sur og driller hele december”. Faderen på matriklen bliver måske lidt anstrengt over dette daglige stunt med at åbne for loftlemmen to gange for først at tømme skålen fra i går i det skjulte og så kravle op igen under stor bevågenhed fra barnet nedenfor trappestigen. Derfor må han skabe sin egen lille “ekstragevinst” omkring det, så han da får bare lidt ud af det selv, og sender derfor ironi afsted til barnet: “Hov jeg så en lille skygge heroppe, da jeg stak hovedet op. Jeg tror det var nissen, men man når ikke at se den. Jeg tror, at den bor nede i det ene hjørne af loftet ( det er lige over børneværelserne). Se Felix, skålen med risengrød fra i går er tom…” og Felix stirrer på den tomme skål med øjne så store som tekopper…
Ved aftensmåltidet fortæller mor, at Amalie har en drillenisse med hjem i tasken, og læser op fra en lille logbog, hvad drillenissen har fundet på i de andre hjem indtil nu… Og tanken om, hvad drillenissen så kan finde på hjemme hos Felix og familie hen over natten, får ham til at lytte med øjne så store som møllehjul.
Felix skal før sengetid se næste afsnit af to julekalendere på TV, som bestemt har fået tilsat en pæn portion uhyggelighed hen over årene. Han får herefter en historie om nisser og trolde i skoven læst højt af far ved sengekanten, mens mor putter Amalie i et andet værelse, hvorfra der højlydt tales om, at vinduet skal stå lidt på klem, så tandfeen kan komme ind for at hente Amalies rokketand under puden. Mor kommer ind til Felix og hænger julestrømpen på dørhåndtaget med ordene: “Julemanden går derude nu og holder øje med, hvilke børn der opfører sig ordentligt og fx ikke bander (og så nævnes ordene, som Felix eksperimenterer med for tiden), og i de familier, hvor børnene har været artige, kravler julemanden ind i huset om natten, og lægger en gave i strømpen, uh… er det ikke spændende Felix, om han har været hos dig i morgen tidlig?…” “Jamen mor, vi har jo ingen skorsten på vores hus, hvordan kan han så komme ind”, spørger den kvikke 4årige Felix fra sin seng, nu med øjne så store som Rundetårn, hvortil mor svarer: “Julemanden har sine metoder Felix, han skal nok finde på noget. Du kan roligt lægge dig til at sove… ”
Men det kan mor jo sagtens sige, men virkeligheden for Felix er, at al den snak om nisser, tandfeer og julemænd har gjort det til en næsten umulig opgave for ham at finde ro til søvnen med alle disse mysterier i huset. Og når han endelig falder i søvn, kaster natten en masse uro, lyde, opvågninger mm. af sig fra hans seng, for han låner nattens drømme til at få dagens uløste mysterier bearbejdet på plads.
Næste dag vågner Felix med pebernødder i ørerne. Det er drillenissen fra Amalies klasse, der har fundet på dette i nattens løb. Og der ligger en gave i strømpen fra julemanden. Men allermest har Felix nu brug for at erklære sig bange for julemanden, og på sigt ryger klovnen og andre udklædte i voksenstørrelse med på den “frygtliste”, han over tid kan komme til at udvikle i sin hjerne, fordi de mange og skiftende og store begivenheder og fortællinger kom for voldsomt til en start.
Til den kommende juletræsfest i idrætsforeningen vil han med tydelig frygt kigge mod alle døre efter den julemand, som alle forventer snart kommer med gaver i sin sæk. “Du skal ikke være bange”, siger Felix mor, “det er bare en mand, der er klædt ud. Han er bare en far, når han ikke har julemandstøjet på”. Alle disse ord gør det faktisk kun værre for Felix. Han havde ikke lige tænkt over, at man kunne være bange. Men det kan man jo, når mor siger det, og derfor bliver han det. Og tanken om at det er en mand eller far eller et eller andet inde under julemandskostumet, gør bestemt kun tankerne i Felix lille hoved vildere…
Derfor lyder anbefalingen; tal ikke julemand og nisser ned, men tal dem heller ikke stort op. Lad blot barnet få sine egne tanker og i små doser, så barnets hjerne kan følge med, og deres øjne forblive i naturlig eller kun let udvidet størrelse. Lad barnet have sin egen julemagi, uden så stor snak fra omgivelserne, at det kan sætte sig til frygt, ligesom barnet heller ikke senere kan føle sig snydt, når den rette sammenhæng en dag går op for barnet.
Og slutteligt et lille fif herfra; vi har altid haft julemandskostume i huset. Mine børn og jeg klædte os ud som julemand, og i dag gør jeg det sammen med børnebørnene. Når den treårige sammen med mormor har haft julemandskostumet på (hun faldt for den blå nissehue…) og sagt “ho…ho…ho…” til morfar et par gange, så er det ingen sag at møde julemanden næste dag til bylaugets juletræsfest.
Et arrangement som i øvrigt også kastede præstens børnetilpassede oplæsning af juleevangeliet fra sig, hvilket fortalte børnene, hvorfor vi holder jul (tillægsgevinsten var øvelse i at lytte til fortælling og vise hensyn overfor oplæseren, hvilket alle børn klarede flot med lidt hjælp fra de voksne) samt gamle lege som “jeg gik mig over sø og land”, “så går vi rundt om en enebærbusk” og “bro bro brille” plus flere julesange hånd i hånd omkring træet, alt sammen serveret helt uden stress. Tak til vores lokale bylaug (og landets øvrige lignende foreninger, der arrangerer stressfri julefester) og tak fordi I sørger for at skabe juletraditioner og oplæg til fællesskab. Og julefester bliver ikke for meget for børnene, når det er godt og roligt tilrettelagt. Glædelig jul til alle fra Lola
I mit forum ligger desuden et par videoer om juleemnet, hvis du er nysgerrig kan du melde dig ind her.
Tryk på linket for at læse hele debatten på min facebookside ·