Et år på efterskole er for mange unge et godt valg, læs min debat fra Facebook d. 18. september 2016

I går var det efterskolernes dag. Nogle mener, at de koster for meget i forhold til så lidt de giver. Jeg er en af dem, der mener, at de bør hyldes, da de giver så meget til et ungt menneske midt i den dannelsesrejse, der skal hjælpe dem med at finde svar på: ”Hvem er jeg, hvem vil jeg gerne være”? Se et lille klip fra efterskoleforeningen.

Til alle tider har unge mennesker oplevet den nødvendige pubertet. Det kan vi læse i gamle tekster helt fra Cæsars gamle Romerrige. Puberteten handler i bund og grund om en sortering af den opdragelse/de dannelsesindtryk den unge har modtaget i familie og omgivelser fra dag et og frem til sorterings og løsrivelsesmekanismen sætter ind i puberteten.

Måske var denne sortering og løsrivelse lettere på Cæsars tid. Leveregler og valg var mere enkle. Måske var pubertetsløsrivelsen lettere for blot få generationer siden, hvor man bare tog afsæt i de 10 bud fra Biblen. Helt op til 1960´erne blev danske børn dannet ud fra grundreglerne i Gud, Konge og Fædreland, kæft, trit og retning, ro, renlighed og regelmæssighed, hvilket betød mere disciplin, men til gengæld et afsæt i fælles og mere enkle samfundsregler. (Vi kan på ingen måde ønske kæft og trit tilbage, men gerne retning.)

I tresserne kom ungdomsoprøret, kvindefrigørelsen, eksperter der begyndte at forske i barndommen, børn skulle tages alvorligt, samt en øget velstand. Grænserne mellem landene blev mere åbne, globaliseringen voksede, folks mulighed for at rejse til de mindste afkroge længst væk blev mulig for de fleste. Nyhedsmedierne kan bringe øjebliksaktuelle billeder fra fjerne egne ind på nethinden umiddelbart efter det skete etc.

I denne jungle af valgmuligheder og overinformation skal unge ”årgang lige nu” finde sig selv, finde egen identitet, selvværd, dannelse, ståsted, valg af livsgrundlag, valg af uddannelse, valg for livet. De skal sortere i de indtryk fra barndommen, som er rigtig mange, og som måske foregik med mindre nærværende forældre, der havde travlt med karriereræs og egen søgen efter det bedst mulige livsgrundlag, da nuværende teenageforældre er den første helt fri forældregeneration fra de gamle tunge samfundsværdier som ovenfor nævnt. Mange teenageforældre i dag søger stadig selv efter et dannelses- og livsgrundlag, ligesom de samtidig forsøger at opnå den evige ungdom (en ny ”religion” som lige nu tegner til at blive en sundheds-, livsstils- og motionsreligion).

Men dette giver teenagere ”årgang lige nu” udfordringer med egen dannelsesrejse, for det er ikke let at løsrive sig fra en far, der går med hættetrøje og kasket og en mor, der køber samme tøj som teenageren, og sammenligner tatoveringer med teenageren, samt fornægter ethvert alderstegn.

Enhver udfordring, enhver personlig tvivl eller krise hos forældrene udløser desuden forventning om hjælp udefra, opgaverne udliciteres, måske med behov for en psykolog – det forventes at være hver mands ret i dag at have den mulighed. Enhver fysisk lidelse forventes repareret med det samme i sundhedsvæsenet, livet må ikke gøre ondt. Enhver rynke efter bekymring bliver rettet op hos en plastikkirurg. Det er blevet en trend for voksne pt. at hyre en coach til at hjælpe med at træffe de rigtige valg i livet. Blot det at være gravid, er nok til at udløse behov for fødsels-, barsels- og babycoach…

Samfundet har sikkert indset, at det er nødvendigt med et eller andet fælles ståsted for at få fællesskabet til at fungere, ja simpelthen få det tilbage i stedet for den tiltagende individualisme og egoisme, der pt. er ved at tage over. Men samfundets bekymring, hvordan det nu går med børn og unge, fornemmes mest ved de mange test, kvalitetsmålinger, reformer og kanon, der pt. ser dagens lys efter måneders udvalgsarbejde nedsat af forskellige ministre. Googler man ordet kanon på internettet fremkommer beskrivelse af litteraturkanon, kulturkanon, demokratikanon, historiens kanon, fælles kanon for gymnasiet og folkeskolen, naturvidenskabelig kanon, en madkanon og computerspilkanon foreslås etc.

Mens forældre og samfund finder sig selv igen, skal mange unge ”årgang lige nu” selv klare den nødvendige pubertetsløsrivelse uden at have nogle voksne at spille ping pong bolde med. De skal finde sig selv i en hverdag, der handler om fravalg i stedet for tilvalg. Rigtig mange unge fornemmer, at muligheden for at finde sig selv øges ved at træffe valget om at tage et år på efterskole, som dog er et ekstra tilvalg men et stort fravalg i forhold til lokalområdet. Det er et år, hvor der sker en masse spændende ting, men især sker der det, at den personlige dannelse får fred til at finde sin form, finde vejen til de indre værdier, og dermed vejen til nemmere socialt samvær med andre. En betragtning af unge før og efter et år på efterskole har tydeligvis øget værdierne:
Evnen til at være mod andre som man ønsker de skal være mod en selv
Evnen til at tilgive
Evnen til at have empati – øget tolerance – øget plads til forskellighed
Evnen til at kode og læse andre menneskers sociale tilstand
Evnen at vise hensyn til andre –gensidig respekt
Evnen til at magte skuffelse
Evnen til at kunne udsætte sine behov
Evnen til at vente på tur
Evnen til at ytre sig på en respektfuld måde – at tale så andre bevarer lysten til at lytte
Evnen til at lytte til andre (tale er sølv men tavshed er guld)
Evnen til at give et nap til det sociale fællesskab uden forventning om at få noget igen
Evnen til at tage ansvar for egen oprydning
Evnen til at passe på andres ting
Evnen til at stå ved sit ansvar
Og pludselig blev læringskoden knækket efter mange år med skolenederlag
… og fortsæt selv listen

Helt imod den politiske ånd, vælger mange unge oveni efterskoleåret også et sabbatår før eller under den efterfølgende ungdomsuddannelse, igen et tilvalg, men et fravalg fra det store pres og de mange krav, der stilles til nutidens unge, som de kan have svært ved at honorere, hvis de ikke først får fred til at finde sig selv. Måske bruger de sabbatåret til at tjene penge, eller de tager et år afsted til fjerne egne med bagagen på ryggen, eller de melder sig som frivillig arbejdskraft via humanitære hjælpeorganisationer i fattige lande. Alt sammen vil bidrage til en uvurderlig positiv dannelse.

Lad os ønske dem god dannelsesrejse på efterskole og sabbatår sammen med Kim Larsens sang (så kan vi samtidig hylde ham og sige tak for mange gode sange netop til fællesskabsbrug).

Åh de smukke unge mennesker
pludselig er de stukket af
som legesyge sommerfugle
den allerførste sommerdag
hvad det er de vil med livet
det kan kun de selv forstå
åh de smukke unge mennesker
gid de længe leve må

Bedste hilsner fra Lola

Den fulde video fra efterskoleforeningen kan ses her

(Ps. Jeg ved godt, at jeg sætter tingene på spidsen. Jeg ved godt, at nogle få unge har haft en dårlig oplevelse på efterskole. Jeg ved godt, at det at have et barn på efterskole, ikke er et signal om, at man har været en fraværende forælder – tværtimod måske – men fine værdier hjemmefra skal jo også spille sammen med de andre unges værdier (som ikke fik så mange), og det samspil hjælper efterskolen til med. Det vil være så dejligt, hvis denne tråd ikke ender med kommentarer på ”umulighederne” i min tekst, men forbliver en hyldest til efterskolernes muligheder eller forslag og debat omkring, hvad kritikerne af efterskolerne har af forslag som kompensation for det, som efterskolerne pt. giver til mange unge i dag.)