Læs hele debatten på min Facebook side her
Et tilbagevendende seerspørgsmål “hvorfor bider/slår mit barn”, tog jeg op igår i GO’morgen Danmark, og synes, at jeg lykkedes med at få givet en god inspiration til egen tanke om handling i forhold til eget barn. Men for en sikkerheds skyld lige et par ord med her, da det er ekstra vigtigt for mig med dette emne, at jeg er helt klar i mæglet.
De små børn bider de primære voksne af kærlighed til dem eller af frustration over et eller andet, som barnet mangler ord til at udtrykke. Med de mindste handler det om at mandsopdække dem, så de ikke får lov til at lade det gå ud over et andet barn eller en voksen. Og afled dem ved at finde på noget “ride ranke” eller “klappe kage” eller kild eller kram eller hjælp til drejning i legen, så barnets frustration går væk.
De helt små aner slet ikke, hvad der foregår. Derfor gør det ofte kun værre, hvis man siger “nej du må ikke bide”. Barnet får fejlkoden: Bider jeg, kommer jeg i kontakt med den voksne”, og vil derfor bide for at få kontakten. Nogen foreslår så, at man som voksen skal bide igen. Men forældre er jo model for barnet og også den der skal sikre og vise barnet ubetinget kærlighed, og derfor vil det helt sikkert gøre rigtig ondt i barnet, hvis den beskyttende primære kærlige voksne bider. “Hvor er kærligheden så, eller ser kærlighed sådan ud”, vil barnet tænke, ligesom barnet lærer af sine primære voksne, at det er ok at bide andre. Og hvad så hvis barnet vælger at slå? Og hvad med alle de andre situationer, hvor barnet har en handling, som er uhensigtsmæssig, og den voksne metode er at øve barnet til hensigtsmæssig adfærd, ved selv at kopiere det uhensigtsmæssige??? Det bliver en skæv læring for barnet, og kærligheden bliver sat på stand by under og en tid efter den voksnes handling.
Små børn kender ikke til konsekvensen af egen handling. Når de begynder at få sprog og forståelse i 2-3års alderen, kan de godt forstå, at det gør ondt efter det er sket. Først omkring 5-6års alderen begynder de at blive sikre i forhold til forhåndskonsekvensen af deres handlinger.
Hvis dagpleje og vuggestuebarnet bider/slår, så anbefaler jeg, at man mandsopdækker og afleder med forslag til en anden leg, og hvis barnet når at slå, trods forsøg på at forhindre det, så trøst rigtig meget med kram og ord det barn, som det ramte, og tag barnet der bed ud af konfliktfeltet og etabler barnet i en ny leg ved siden af med en beskyttende voksen imellem det barn, der blev ramt, og det barn der bed/slog, men uden en masse ord og forklaringer, som de ikke forstår alligevel.
Børnehavebarnet der slår, bør også mandsopdækkes og modtage hjælp til anvisninger om bedre konflikthåndtering end at bide og slå “du kan spørge, om du må være med”. Hvis det er muligt, så bliver den voksne i nærheden, og kommer med små hint, hver gang det barn der bider eller slår, er på vej til den handling pga. frustrationer og mangel på ord til at udtrykke sig. Skulle det alligevel ske, at barnet når at bide eller slå, så udløser det en “time out” givet på den gode måde, uden følelse af skyld, skam og stuearrest (jeg gennemgår det i små videoklip på min hjemmeside under forum og i mine bøger): “I børnehaven slår man ikke, for det gør ondt. Kom du kan lige finde roen her i 5 minutter og tænke over andre måder at klare det på”. Ikke en masse ord her til barnet som bare støjer og forstyrrer, og når de 5 minutter er gået siger den voksne: “Kom jeg hjælper dig med at finde en god leg igen, du kan være med i”.
Og man bør som forælder have tillid til, at de voksne kæmper for at forhindre, at børn slår og bider hinanden, men det vil ske alligevel. Og personalet skal svare, at de er så kede af, at det er sket, selvom de føler, de gjorde hvad de kunne. Med tolerance, rummelighed og fælles ansvar (og gode normeringer), vil det komme til bedste gavn for barnet der bider, og barnet der blev bidt. Og således kan det hurtigere stoppes.
Nogle forældre opfordrer barnet, der blev bidt eller slået til at bide eller slå igen… men den metode vil jo lære barnet, at det er okay at bide og slå igen… og den metode går jo igen i de unges samvær i Hovedgaden i 16års alderen!!!
Med håb om tanke på den bedste handling til børn der bider og slår, når de er små, da det giver bedre tanke og handling i ungdoms- og voksenlivet. Bedste hilsner fra Lola