Skal vi trække de unge i SU? Debat d. 10.05.2018

Træk de unge i SU, foreslår undervisningsministeren, et forslag der igen får mig til at ønske bidder af ”gamle dage” for ikke så længe siden tilbage. Det er selvfølgelig et problem, at så mange unge pjækker og pjækker så meget, men grundene kan jo være mange, og at ramme alle med samme konsekvens vil være at skyde med spredehagl.

Der er en gruppe unge, som har talentet til den uddannelse, de er landet i, men som kommer fra familievilkår med underskud til at bakke op hjemmefra. Straffes den gruppe unge med at blive trukket i SU, vil det gøre vejen til færdig uddannelse alt for uoverskuelig, og samfundet vil miste en veluddannet arbejdskraft, undergrave sit eget ønske om at bryde den sociale arvs onde cirkel og fjerne vilkårene for en mønsterbryder.

Der er en gruppe unge, som har talentet til den uddannelse, de har valgt, men som har særlige personlige udfordringer, som måske handler om et psykisk pres. Måske på grund af hele 12tals effekten ”jeg er ikke god nok, jeg frygter eksamen, jeg er grim, kun det perfekte i livet er godt nok, de andre er bedre end mig, deres liv virker perfekt på de sociale medier”. For den gruppe unge, som måske netop har skolefraværet på grund af et psykisk pres, og hvor fraværet måske netop er et forsøg på at råbe nogle (fraværende) voksne omkring sig op ”jeg trænger til nogle at tale med det her om”, for den gruppe unge vil fratrukket SU på grund af fravær gøre vejen til færdig uddannelse endnu mere uoverskuelig.

Der er en gruppe unge, som ikke fik valgt den rigtige uddannelse, fordi de mere gik efter stedet med den bedste ”fredagsbar”, end efter den uddannelse der passede til deres kompetencer. Denne gruppe unge mangler totalt motivation til at stå op og komme afsted om morgenen, og dette er i øvrigt endnu sværere netop på grund af ”lille fredag” allerede torsdag aften, og endnu mere gang i festen fredag og lørdag… og søndag, og desuden ”eSport” til langt ud på natten på mange hverdage, hvilket gør det ekstremt svært at stå op om morgenen, og dette liv sætter vejen til færdig uddannelse noget på slingrekurs.

Der er en gruppe unge, som har talentet til den valgte uddannelse, men som overhovedet aldrig er blevet sat under pres. Alle bump på livets vej blev fjernet, før den unge nåede til dem. Der har aldrig været ramme og struktur,. Der har været mange selvvalg i barndommen, skift af sportsaktiviteter når det blev kedeligt, eller rollen som frontspiller gik til et andet barn. Det var okay at komme for sent, og ”undskyld jeg kommer for sent” var ikke øvet hjemmefra, og der kom endda en seddel med hjemmefra ”Arthur har sovet over sig i dag, på grund af en uge med ekstra belastning i livet” (smartphone og tablet med i seng om aftenen/natten). En pjækkedag i ny og næ har hele barndommen været accepteret hjemmefra, ja måske endda forældrevalgt. Måske er forældrene slet ikke hjemme, fordi de har valgt at prioritere marathon, Mount Everest eller meget ambitiøst arbejdsliv, hvilket ofte koster fravær fra den daglige opmærksomhed. Disse hverdagsvilkår giver tilsammen denne gruppe unge de ”bedste” betingelser for skolefravær.

Må jeg hellere foreslå, at forældre gør ALT hvad der er muligt i barndommen for at plante en solid ansvarlig og stabil arbejdsmoral i den unge, og der er rigtig mange gode muligheder for dette (og paradoksalt nok har den frie leg med andre og alene med sig selv en pæn aktie i dette, fordi legen er med til at forstå, sortere og stabilisere livets læring).

Det kan også være opmærksomhed og nærvær i tide barnet/den unge mangler, hvor den vigtige ”hvordan har du det?”… ”jeg fornemmer, at noget burde tages op eller ændres, siden du ikke kommer i skole”, er en naturlig del af hverdagen, og ikke først når mistrivslen eller ”fejlsporet” har fået for godt tag i barnet/den unge. (Der kan være flere grunde, men opslaget er allerede rigelig langt.)

Måske er det en nødvendig konsekvens hjemme ”på vores matrikel passer man enten sin skole eller et arbejde”, og efter dette oplæg til konsekvens over tid, så falder hammeren ”jeg er nødt til at være konsekvent, selvom det gør ondt, er jeg det ikke, gør jeg dig en bjørnetjeneste, det er nødvendigt at du finder et andet sted at bo, hvor det er okay at blive liggende om morgenen”.

Men det kan bestemt også handle om rummelighed, plads til at begå fejldispositioner og forkert studievalg og en snak om dette med både forældre og en studievejleder, som har timer nok til grundig samtale. Måske kommer den unge selv. Måske gør forældre det på grund af bekymring. Ellers gør klassens lærer det, som jo allerbedst kan observere fraværet.

Større direkte opmærksomhed og grundighed omkring det enkelte unge menneske, vil give langt bedre betingelser for at ramme rigtigt, end fratagelse af SU for alle unge med fravær over en kam kan præstere. Så nej tak til træk i SU ved unges fravær generelt, og ja tak til mere opmærksomhed på det enkelte unge menneskes vilkår og individuelle grunde som ”i gamle dage” for ikke så længe siden. God miniferie fra Lola

Ps. Det er øv, hvis enkelte kun tager en linje eller et ord som personligt angreb “du skriver, at mit barn har mulighed for at blive et barn, der pjækker, fordi jeg løber marathon”. Det skriver jeg altså ikke. Jeg skriver at fokus på marathon (og mobilelefon) i nogle familier har kostet fravær fra nærvær… Læs venligst hele artiklen og det samlede overordnede budskab, for det giver grundlag for en bedre debat.

Læs hele debatten på min Facebook side her