Kurser til det offentlige

Erfaringen fra familievejledningen, har gennem årene givet andre roller og udfordringer. Blandt andet som: Supervisor for kollegaer der også arbejder som familievejledere. 3 ugers træningskurser til socialarbejdere der skal arbejde som familievejledere. Konsulent/underviser i kommuner, hvor opgaven har været at bygge og formulere en fælles platform for samtlige af kommunens ansatte inden for børn/unge området. Jeg kan derfor tilbyde pædagogiske dage/aftener/weekender for personale dagpleje/daginstitutioner/skoler/tekniske skoler/handelsskoler/ gymnasier/aftenskoler/daghøjskoler m.fl. under overskrifter som følgende;

  • Personlig udvikling og kommunikation
  • “At sælge de varme kartofler til forældrene”
  • Brugerimødekommende dialog og kropssprog
  • Den nære samtale
  • Kunsten at tale til andre så de bevarer lysten til at lytte
  • Roller-rollefordeling og rollers betydning for pædagogisk arbejde
  • Hvem har ansvar for børnenes opdragelse?
  • Hvordan hjælpes forældrene med at styrke forældrerollen?
  • Børnenes ønskeinstitution?
  • Samarbejde mellem forældrebestyrelse og personale
  • Hvem har ansvaret for at give børn værdisætning – opdrage dem?
  • Piger og drenge i leg
  • Kollegial supervision
  • Tværfagligt samarbejde
  • Samvær/samarbejde/fælles reference omkring børn og unge ved årtusindskiftet

Ved ønske om yderligere information samt priser kan du sende en mail til sbj@lolajensen.dk eller ved kontakt til et af de booking bureauer, jeg er tilknyttet.

Nedenstående er udtalelser fra offentlige institutioner, hvor jeg har holdt foredrag:

Fuldstændigt forrygende foredrag. Lola er super, super dygtig, underholdende, skuespiller, stand up komiker, så vi bliver nødt til at booke hende igen. Vi sagde ja til 60 personer og nej til lige så mange, og det kan jeg da godt forstå. ” Connie Østergaard – Gl. Brydegaard

“”Vi havde ikke lyst til at gå hjem, ” var en kommentar fra en kollega. Lola Jensen er meget inspirerende og levende at høre på. Helt fantastisk, at hun kan holde os vågne efter en lang dags arbejde. Dagen derpå har vi bare reflekteret på hendes foredrag. Skønt. ” Lena Funck – Børnehaven Fuglereden

Lola Jensen formåede på sin meget engagerede og humoristiske måde at give forsamlingen (skolebestyrelses- og forældrebestyrelsesformænd samt skoleledere og dagtilbudsledere) en masse input til videre refleksion. De to timer fløj bare afsted og efterfølgende har der været mange positive kommentarer! ” Flemming Lauritsen – Børn og Unge, Holstebro Kommune