Kom godt fra start i forældrerollen… Helt fra starten… Og her mener jeg optakt til fødslen og selve fødslen. Jeg er nødt til at komme med et pip til denne indledning til forældrerollen, fordi jeg med jævne mellemrum møder en jordemoder, som fortæller mig, at hun har verdens mest livsbekræftende job, og det kan vi jo kun alle give hende ret i.
Men hun fortæller også, at hun er træt af sit job, selvføgelig på grund af de urimelige besparelser, der fagligt presser hende engang imellem. Men også fordi hun synes, at den fødende kvinde og hendes partner efterhånden bliver mere og mere krævende og sværere og sværere at stille tilfreds.
Som en jordemoder sagde til mig for en tid siden: “De skælder mig ud for at gøre tingene forkert og for ikke at imødekomme den fødende kvindes behov”. Som hun også fortalte, så kunne det ske, at manden råbte: “Så giv dog min kone noget smertestillende, istedet for bare at stå der og glo. Du er tydeligvis ikke kompetent til dit job”.
Men jordemoderen følger jo med i kvindens fødselsproces, og handler efter alle fagkundskabens foreskrifter i forhold til et forsvarligt fødselsforløb. Det bør forældre have tillid til i fødselsnuet, ellers risikerer det også at kvindens krop modarbejder, hvis tilliden ikke er tilstede.
En anden og meget moden jordemoder med rigtig mange jordemoder år og fødsler bag sig, sagde til mig: “Det er så svært at få de vordende forældre til at føle glæde. De bliver så let utilfredse med det vi gør. Og jeg har bare det mål lige nu, at jeg sådan håber, at jeg kan komme igennem mine sidste år som jordemoder, uden at få en større klagesag eller flere på halsen, klager som sendes til allerhøjeste sted, og som snart sagt alle mine kollegaer har oplevet”.
Selvfølgelig ved jeg godt, at der er nogle, der har oplevet nogle negative fødselsforløb, især hvis jordemoderen talte ned til den fødende, og de jordemødre findes jo. Og det giver oplevelser, som bestemt ikke kan skrives ind i en positiv fødselslogbog. Og selvfølgelig har jeg også den holdning, at kvinden har retten til at bestemme over sin egen krop, og at det bliver en bedre fødsel, hvis hun befinder sig samme sted som jordemoderen og omvendt.
Men jeg er også ved at få den fornemmelse, at fødsler, som kvinder jo har gennemgået i tusinder af år, i vores tid efterhånden forventes at være et online produkt, man kan købe sig til og helst i den smertefri udgave. Antallet af planlagte kejsersnit, hvor det er kvinden, der ønsker det, selvom det skønnes, at hun godt kan føde vaginalt, er eksploderet. Og det selvom al forskning peger på, at barnet af mange grunde vil have bedst af en vaginal fødsel (Håber jeg rammer fagsproget rigtigt.)
Jeg kan ønske, at flere kvinder igen begynder at nyde deres graviditet og føle sig smukke og tænke, at deres krop har formået at skabe verdens ottende vidunder, istedet for at beklage strækmærker og se sig selv som en uformelig flodhest i spejlet, og frygte for forældreansvaret på forhånd. Og i fødselsøjeblikket ønsker jeg så meget for den fødende kvinde og hendes partner, at der lyttes til jordemoderen og hendes faglige ekspertise. Følg med i hendes anvisninger, og resultatet af dette kan blive mindre smerte og kortere fødsel. (Nu skal de kvinder, der var 18 timer om at føde ikke tænke, at jeg beskylder dem for ikke at have lyttet. Nogle kvinder har jo mere snæver fødselsudgang end andre, og mange andre fysiske forhold kan spille ind. Og selvom de lyttede 100 procent til jordemoderen, så trak fødslen ud til det næsten urimelige, og sug og saks måtte efterfølgende i brug, men hun kom igennem, og hun lyttede alt det hun skulle.)
Jeg ønsker så meget, at alle gravide fremtidigt må møde de varme og kompetente jordemødre, jeg kender. Jeg ønsker så meget for alle gravide kvinder, at de må få en god fødseloplevelse med større nærvær og respekt for jordemoderens faglighed, og med mere fokus på alt det gode (det gør ondt at føde ja, men smerten er hurtigere glemt ved fokus på det positive). Jeg ønsker så meget for alle nybagte forældre, at ingen energier går til at se skævt til fødselspersonalet, men at der må være 100 procent fokus på det nyfødte barn, når det bliver lagt op på moderens mave, med nærværende forældre der har alle sanser rettet mod barnet samt lytteantennerne rettet mod jordemoderen i forhold til den tidlige vejledning herfra efter fødslen. Således kan de første timer sammen med det nyfødte barn få de optimale positive tilknytningsmuligheder mellem forældre og barn.
Med den ramme tror jeg på, at flere nybagte forældre kommer mere sikkert fra start de første dage alene på hjemmefronten, og dermed en mere rolig start som nybagt familie (Og jeg beklager også, at nybagte forældre sendes så hurtigt hjem idag, på grund af besparelser, og hvad er der sparet, hvis de skal genindlægges med et dehydreret barn).
Desuden tror jeg, at en mere positiv vordende forældretilgang til fødslen kan give jordemoderen sin totale glæde ved sit livsbekræftende job tilbage.
Rigtig god fødsel til alle gravide og bedste hilsner fra Lola
