Kære Lola
Jeg synes, at din side er så fantastisk, at jeg gerne vil støtte med en god historie. Jeg ved ikke, om det tæller, men her kommer den.
Min mor er den mest fantastiske mormor i verden!
Min søster har 3 børn, jeg selv har to.
Siden min største niece var 10 mdr., har mormor passet hende med overnatning en gang om ugen. Konceptet var, at hun kom om eftermiddagen, blev til overnatning og blev afleveret eftermiddagen efter. Altså et helt døgn med mormor (og morfar) hygge. Da mellemniece blev 1 år, kom begge piger til overnatning en gang om ugen hos mormor og morfar. Så kom der to mere til med kort mellemrum. Nu var store niece blevet så stor, at hun skulle begynde i skole, og kunne derfor ikke indgå i mormor-ordningen længere. Hun skulle passe sin skole. Så mellemniece kom hver uge, og så kom de to små skiftevis hver anden uge. Det gav jo min søn en mulighed for at være sammen med sin kusine hver anden uge, og det har givet dem et helt specielt bånd. Da mellemniece kom i skolealderen, var det så mindste niece og min søn, som var sammen hos mormor. Hver anden uge. For den anden uge kunne mormor nemlig hente de to skolebørn fra skole og hygge med dem hele eftermiddagen. Det var/er bare en fantastisk ordning.
Så blev mormor syg….hun fik kræft og skulle i behandling. I starten gik mormor-ordningen helt på standby. Mormor skulle lige finde sig selv i sygdommen og finde rutine i behandlingerne. Men hurtigt fandt hun ud af, at hun havde gode uger og dårlige uger. Hun kunne se nogen uger frem i tiden og vidste, hvornår de gode uger ville falde. I stedet for at slappe af hjemme og bruge kræfterne på at bekæmpe sygdommen, så ville hun hellere være sammen med børnene. Så hun planlagde uger frem, hvornår hun kunne hente, om de kunne blive til overnatning osv. Vind og vejr blev delt ligeligt så alle ungerne fik samme mængde mormor-tid!
Så blev mormor erklæret helt rask, og mormor ordningen var back on track. Men nu var min mindste søn blevet så stor, at han ikke skulle snydes, som mormor kaldte det. Så ordningen blev, at mine to sønner kommer hos mormor sammen med mindste niecen.
Udover, at det er helt fantastisk som forældre at have lidt kærestetid, så er det fantastisk at se det bånd, som mine børn og niecer knytter til mormor og morfar og til hinanden. Mine forældre er by far de skønnest bedsteforældre. Morfar er også helt fantastisk, men uden mormor ville det på ingen måde lade sig gøre på det niveau, som det er i dag. Hun er den skønneste mormor. Hun prioriterer ungerne på et plan, som er helt unikt. Hun er så god til dem, giver dem plads, opmærksomhed og faste rammer. De elsker at være hos hende og spørger tit, om vi lige kan ringe til hende og fortælle ting, som de har oplevet. Jeg kan slet ikke sætte ord på, hvad hun betyder for vores familie og for mine drenge.
Hun er helt sikkert min helt i hverdagen!
Hilsen Heidi
Kære Heidi
Tusind tak for din skønne mormor-fortælling. Når man læser din mail med positiv fortælling om jeres families mormor (og morfar), så bliver man rigtig varm om hjertet, og føler den gammeldags nærhed, hvor generationerne tog en tørn for hinanden.
Jeg synes, at det er så vigtigt, at bedsteforældre får lov at prioritere deres tid selv, for der kommer jo ikke noget godt ud af at føle sig presset. Men det er er så helt unikt i din fortælling er, at det med alt tydelighed er noget mormor gør, simpelthen fordi hun elsker det. Og sådan en mormor er helt unik, og derfor måtte hun helt klart være april måneds positive historie.
Nogen vil måske sige, at sådan en mormor ofrer sig alt for meget for sine børnebørn, det hører i hvert fald jeg tit. Nogen kan sige: ”Jeg har jo også et liv, jeg vil gerne spille golf og tage på kulturrejse med vennerne”. Og selvfølgelig har den enkelte frihed til at vælge dette.
Min holdning er dog, at hjælper bedsteforældregenerationen de unge småbørnsforældre, hvad rigtig mange da heldigvis stadig gør, så tager de toppen af trykket i en hektisk hverdag med småbørn. Og som Heidi skriver, så giver deres unikke mormor-ordning endda plads til kæresteri – altså en bedsteforældreinvestering i de unges mulighed for at hjælpe parforholdet forbi ”børnesygdommene”, så de kommer godt igennem den første tid som par med småbørn.
Og så er der win-win, for det giver jo også sikkerhed for selv at få masser af hjælp i alderdommen. Der er ingen fare for, at Heidis families mormor og morfar bliver ensomme. Det vil vælte ind med besøg fra børn og børnebørn pga. de tætte relationer alle har fået til hinanden takket være en unik mormor i familien.
Lad Heidis fantastisk positive fortælling om en helt igennem unik mormor være en hyldest til ALLE de fantastiske bedsteforældre, som lige giver det lille ekstra til småbørnsfamilien, og gør det simpelthen fordi de kan lide det. De bedste hilsner fra Lola
Kære Lola
Jeg sendte mailen videre til min mor, som fik hende til at græde af glæde….Det var en god måde at få sat ord på overfor hende også :o)
Rigtig god dag.
Hilsen Heidi