Hver måned hylder jeg på min hjemmeside en positiv historie. Rigtig rigtig mange familier har gennem årene vist mig tillid, og lukket mig ind i deres familieliv, og deres fortællinger og kamp for positiv forandring i hverdagen, fortjener den allerstørste hyldest. De har tilsammen givet mig et kæmpe erfaringsbibliotek fyldt med konkrete muligheder til hverdagens positive familieliv.
Jeg har i nogle år haft en drøm om at få erfaringen samlet på en let tilgængelig måde for alle interesserede. Men jeg har hele tiden måttet erkende, at jeg mangler de tekniske evner.
Maj måneds positive “hyldest” går simpelthen til mig selv, fordi jeg har gjort noget, som jeg aldrig ville tro, at jeg havde fået mig selv til at gøre… Jeg har spurgt om hjælp. Jeg har spurgt Jacob Risgaard, om han har tid til at høre om mine ideer…