Lola anbefaler

carrotCARROT HUNT Nu har jeg i 33år som familievejleder tegnet det ene uge eller månedsskema efter det andet til skiftende familier, hvorpå de enkelte familiemedlemmers mål for forandringer og handlinger er skrevet på. Jeg har igennem årene været med til at skabe det ene ”overtegnede” køleskab eller opslagstavle efter det andet. Familiernes jagt på målet har været både slidsom, forandrende, anerkendende og indimellem endda givet festjagtfornemmelse. Skemaerne har været rigtig ok som redskab for handlingen, men bestemt ikke altid lige æstetiske i deres udtryk i de mange fine hvide samtalekøkkener med stålfront og loft til kip. carrot2Derfor må jeg indrømme, at jeg sendte flash tilbage til de mange køkkener, jeg har ”pyntet” med mine hjemmegjorte skemaer, da jeg blev præsenteret for THE CARROT HUNT og deres smukke materiale til samme formål. Jeg er sikker på, at det vil være langt kønnere at have CARROT HUNT hængende i sit køkken eller alrum på den lange bane, end mine hjemmegjorte laminerede computerversioner. Og så tror jeg også, at CARROT HUNTS fine produkt vil få familien til at stramme op på aftaler noget oftere og mere langtidsholdbart omkring fx ”pligter, lommepenge, lektier, computertider, værelsesoprydning og meget mere”, simpelthen fordi den smukke tavle appellerer til gentagelser og aftalefornyelser. Rigtig god FAMILIE HUNT. Det gør kun opgaver sjovere, når der indgår en jagt, dokumentation, anerkendelse, opmærksomhed på hinanden og belønning i opgaven.

carrot 3 CARROTHUNT tavlen kan købes her

Bogen SPILLEMATITIS. Rigtig mange forældre har dagligt tanken; ”spiller mit barn for meget computer?” og forældrene har også følelsen af at have et øget antal konflikter som konsekvens af for meget PC og tablet, og især konflikter og sure stemmer tilbage fra barnet, hvis man som forælder prøver at omlægge hverdagen og give spillebegrænsning.

Men det er rigtig godt at få givet sit barn et fornuftigt forhold til en ok spilleramme, og få rammen indarbejdet før barnet fylder 7 til 9år. Fra 9års alderen øges muligheden for at spil og PC og mobil og tablet skaber afhængighed nemlig. spilmatitis

Den umiddelbare vej til god ramme omkring tid ved gadgets, er jo via den daglige snak med barnet, og daglige styring fra forældre, så niveauet holdes et sted, hvor barnet stadig har plads til at have sin interesse rettet mod alle livets andre vigtige facetter.

Det er altid godt at have et udefrakommende materiale at tale ud fra, når man skal igennem til sit barn med sin mening. Det kan være i form af små sætninger fra artikler i avisen eller på nettet, det kan være udtalelser fra TV, men det kan bestemt også være oplæsning fra en bog. Og til det formål er bogen SPILLEMATITIS rigtig brugbar sammen med de 6 til 9årige. Den er god, fordi den er skrevet af 11årige Alexander sammen med sin far, hvilket gør, at bogens historie er som taget ud af de fleste spilleglade 7 til 10årige drenges hoveder, og det gør identifikationen med bogens hovedfigur i top.

Desuden er der masser af små passager i bogen, hvor det er værd at stoppe op og tage en snak med sit eget spilleglade barn. Husk dog at undlade at sammenligne med sætninger som ”det er jo ligesom dig”, for det vil blot gøre barnet stædigt og dermed ødelægge muligheden for barnets refleksion omkring teksten. Spørg hellere åbent: ”Hvem spiller mest i din klasse?” ”Hvad spiller de forskellige?” ”Hvilket spil er mest populært?” ”Er der nogen i din klasse, der bliver vildere eller taler grimmere på grund af spil?” ”Hvordan kan det mon være, at Silas blev så sur, fordi han ikke fik den gave han ønskede sig” ”Forældrene kunne godt have fortalt ham inden fødselsdagen, at det ønske var for dyrt” ”Hvordan mon Silas og hans ven reagerer, når der nu er mere leg med legetøjet og mindre spilletid hos Silas?” Osv. osv.

Jeg er sikker på, at det er nogen af ovenstående snakke, der har været hjemme hos Alexander og hans familie, og at disse snakke har skabt grundlag for bogen, hvilket nu giver andre forældre muligheden for at få låne bogens oplæg til samme snak med egne børn, hvis det skønnes nødvendigt.

Tak Alexander og far, fordi I har givet os andre et oplagt materiale til en vigtig snak med børn om spilleniveau, -begrænsning og -konsekvens.

Hammer_Sushi_FORSIDE_FINAL_WEB 72 dpi_RGBMin helt personlige mening er, at der i dag udkommer ALT for mange børnebøger omkring socialrealisme. Selvfølgelig er det dejligt for børn at møde sig selv og egne udfordring i en børnebog. Selvfølgelig bør børn gøres kloge på livets mangfoldighed og inspireres til rummelighed i forhold til børn med særlige udfordringer. Men børn bør altså ikke høre så meget om alt det svære i livet, at livet kommer til at føles fuld af risiko for at miste og fejle alt muligt og meget andet. Børnebøger om svære og særlige emner bør desuden skrives med mere optimisme, håb, humor og med oplæg til individuel refleksion, der ikke er styret af forfatteren.

Kunsten at ramme socialrealismen på den måde mestrer forfatterne Anne Sofie Hammer og Sira Stampe med deres bog ”Hjemme hos mor får jeg altid Sushi” udgivet af forlaget Høst og søn, hvor Magda som delebarn efter skilsmisse i den grad spiller kispus med far. Hver gang han siger nej, siger Magda: ”Det må jeg ellers hos mor”, hvortil far spørger ”er det rigtigt?” og får svaret ”selvfølgelig er det rigtigt”. Og således kommer Magda til at få det, som hun vil, hvilket hun jo så også kan bruge hjemme hos mor, for ”det må jeg altid hos far”. Og det er så skønt, at hun bare bruger det, fordi det er den mulighed deleordningen giver hende. Det er det , der gør børn fantastiske, at de kan det samme i samme situation, selvom de ikke har aftalt det med hinanden, og den tone har bogen, og det gør den til skøn læsning.

Jeg er sikker på, at bogen vil få mange voksne til at smile af sig selv og egen nervøsitet over måske at stå tilbage for den anden banehalvdel. Jeg er så sikker på, at voksne vil smile af de fordele, som skilsmissen i denne bog giver Magda og mange andre børn. Jeg er sikker på, at mange skilsmisseforældre efter læsningen vil dæmpe noget at deres frustration eller angreb på den anden banehalvdel, når de har læst, hvor let Magda har mulighed for at spille de to banehalvdele ud mod hinanden, uden at hun har andet motiv end at få det bedste af det bedste ud af dagen begge steder. Jeg er sikker på, at mange børn ved højtlæsning af bogen vil tænke: ”Hov jamen det er jo mig, er det sådan jeg gør det/er?” Og undlader forældre undervejs at sige ”du snyder måske også mig, når du siger, at det må du gerne hjemme hos mor?” så vil barnet, efter at have spejlet sig i Magda, ligeså stille lægge sin ”bruge det på den anden banehalvdel” metode væk igen.

Tag ud med børn“Hvorfor er det helt enkle blevet det sværeste? Naturen ligger jo lige uden for vores vinduer og venter bare på at blive brugt til familiefælleskab med nærvær.”

Sådan indledte jeg de forord jeg fik den ære at skrive til en fantastisk vigtig bog i en tid, hvor elektronikken har godt fat i store som små, og hvor det bliver sværere og sværere at overbevise en “spille-haj” om det fantastiske ved udelivet.
“Tag ud med dine børn” – 20 sjove ture i naturen året rundt, guider læseren rigtig godt tilbage til udelivets muligheder og kvaliteter og gør det med en dejligt befriende skæv tilgang til det, så det frelste “her kommer vi en overskudsfamilie” er nedtonet, selvom man undervejs fornemmer familiens styrke og viden på området, som de gerne øser fra sig.
Jeg bladrede i bogen i efteråret, før jeg skrev forord, og stødte på siden med vinterbadning. “Vinterbadning og børn” læste jeg, og inspireret af dette, aftalte jeg med mit 7-årlige barnebarn, at vi skulle dyppe os i fjorden iført vores halvdragter næste gang hun sov hos os. Og som sagt så gjort, og vi havde en skøn og sjov oplevelse sammen i mørke kl. 7 om morgenen den 22. november, før hun skulle i skole :-). Og barnebarnet kaster sig efter denne oplevelse robust i vandet i badeland, svømmehal med mere uden at skutte sig, for hun har jo mødt vand, der er langt koldere. Og endnu bedre blev det for mig, jeg har nemlig vinterbadet uden halvdragten og med stor fornøjelse siden.2016-11-22 08.21.02

Så jeg derfor sige personligt tusind tak til bogen og dens forfattere for den skønne inspiration, som mine børnebørn og jeg har fået så meget glæde af. Bedste hilsner fra Lola

Mere info om bogen og hvor den kan købes findes her på deres hjemmeside.

musicarma_bogDet er med kæmpe fornøjelse og glæde, at jeg præsenterer denne måneds vinderpræmie, som også skal ligge på min hjemmeside under Lola anbefaler. Jeg, som samler på initiativer, der kan give børn ro og langsom tid tilbage, blev så glad over mødet med Claus Behrens musik og tilhørende bog med skønne billeder i fantastiske farver, og forslag til afslapning og efterfølgende aktivitet. Og det var en glæde også at få lov at skrive forord til materialet, og det fik al den hyldest jeg kunne give fra mig:

Jeg kan kun anbefale at købe materialet på Musicarma.dk det kan give perfekt ro til afslappende stunder med tegning eller perleplader, lidt baggrund ved lektietid eller som slumre ind historie og musik ved sengetid. Rigtig god fornøjelse. Lola Jensen

Musicarmas Facebookside

SB_Logo_Main_Black_Orange_288På vegne af alle de familier, jeg har mødt, som har bøvlet og bakset med skilsmisse, selvom de havde de bedste intentioner, men stod for alene med det, fik for sen hjælp, eller det var kun den ene, der havde råd til advokat, blev jeg så glad for et møde i sidste uge med to jurister Charlotte og Julie, der har stor erfaring indenfor skilsmisserådgivning.

Nu har de etableret firmaet www.skilsmissebarnet.dk hvor målet er at give vejledning til begge forældre sammen (i tillæg til at der også ydes rådgivning til den enkelte forældre – dog aldrig med sigte om konfliktoptrapning), og gerne så tidligt, at det mere ligner forberedelse til fremtiden end oprydning af fortiden. Rådgivningen fra de to jurister har også en god ramme for det økonomiske overblik, således at honorar til advokatbistand ikke løber løbsk, hvilket gør at flere familier kan finde råd.

Vi havde et møde hjemme hos mig (hvilket i kan læse mere om her) og det var så tydeligt, at de to jurister Julie og Charlotte tænker helhedsorienteret, tænker hele familien ind i vejledningen, og tænker både før, under og efter skilsmissen. Og den tilgang kan jeg kun give min bedste anbefaling.

I tillæg fik min bog ”Pas på familien” en stor anbefaling af de to jurister se omtalen på deres hjemmeside her. Tusind tak for det. På vegne af familier på vej til skilsmisse, tusind tak for jeres initiativ, og god vind med det hele. Bedste hilsner fra Lola

Flere links til hjælp til den gode skilsmisse.

Jeg har via et Facebook indslag, om hjælp til skilsmisse med børnene i fokus, fået endnu flere links til Facebooksider/hjemmesider, hvor der kan hentes inspiration til den gode skilsmisse.

På Facebook findes følgende Skilsmisserådgivning i børnehøjde.

YouTwo app, hjælp til parforholdet og Landsforeningen for Børn og Forældre

Samt hjemmesiden  Kidsrescue

SmallCreatorsMed abonnement på SmallCreators modtager man hver anden måned en pakke med ca. 3 kreativiteter og tilhørende fortælling og vejledning, som rammer 5 til 8årige godt som en aktivitet mellem barn og voksen, der giver større nærvær end elektronikken kan tilbyde.

Mange vil tænke, at det kan blive til noget af et budget, med abonnement her og der og i alle retninger. Men jeg ved fra mig selv, at en tur i en hobby butik altid kaster impulskøb af sig til min kreakasse, som gør den samlede regning ved kassen pænt dyr. Og så er der ikke engang indbygget garanti for, at jeg får glædelig anvendelse i det hele, og det får jeg næsten med sikkerhed, når jeg modtager et godt forberedt og grundigt materiale fra SmallCreators. Tillykke til kreative tænkere og tak fordi I hjælper os andre med inspiration i hverdagen. Bedste hilsner fra Lola

I finder smallcreators´s hjemmeside her og deres Facebookside her
.

I sommers fik jeg tilsendt bogen om Filifytten og jeg kan da kun ærgre mig over, at jeg har ventet så længe med at få sådan en god læseoplevelse, men dagene går, og jeg må sige ”bedre sent end aldrig”. For nøj hvor var det en god oplevelse at læse bogen sammen med mit barnebarn, en pige på 7år. Bogen er helt uden billeder, hvilket fortælles til en start, først til defilifytbog1n voksne og så til barnet. Indledningen til barnet gjorde jeg dog kortere med mine egne ord for ikke at miste hendes interesse, børn i dag zapper jo mere, så de falder nemt fra. Havde måske ikke behøvet det, for mit barnebarn er nem at fastholde i højtlæsning fra bog, men i førstelæsningen valgte jeg alligevel min egen lidt forkortede introduktion til Fillifytternes eventyr uden billeder, som fortalte mit barnebarn, at hun selv skulle være med i billeddannelsen og løsningsforslag til Tyt og hans to venner Morten og Bertha.

Faktisk er min holdning, at voksne bør læse en ny bog selv første gang, eller i hvert fald skimme den, for at få den vigtige fornemmelse af bogen, der gør det muligt at betone fortællingen rigtigt, samt som det er tilfældet for mange bøger i dag efter min mening, at rense den lidt for ”fuck ord”. Men igen… med tiden som undskyldning… jeg læste den første gang uden den mindste forberedelse.

Jeg kan give bogen så meget kompliment, for den er virkelig nem at læse, nem at betone rigtigt, hvilket jo øger interesse og spænding. Især i bogens første to tredjedele flød fortælling og betoning bare for mig (en anelse mindre i den sidste del, måske fordi vi læste bogen i et træk, og jeg derfor havde mindre energi til betoning til sidst, det vil jeg opklare ved næste læsning).

Den 7årige var fuldstændig fængslet i fortællingen. Den 5årige lillesøster, som befandt sig i periferien. Kom i ny og næ forbi for at se, om der dog ikke var et billede, der kunne vise det skøre Filifytien, som jeg læste om. Jeg vil prøve at læse den for hende alene en dag for at se om jeg, ved hende og jeg alene om historien, kan holde hende fast i fortællingen uden billeder.

Men med den 7årige var det ingen sag. Hun sad naglet fast i sofaen. Og hun fandt det så sjovt, at hun skulle være med til at finde forslag til at komme videre med ting fra Tyts taske, og blev tydeligt glad for at hendes forslag jo lige efter blev anerkendt af Tyt… og det uanset hvad hun valgte. Valgene gjorde hun efter ingen eller en kort situationssnak med mig, hvor jeg lige ridsede op for hende, hvad det var Tyt, Bertha og Morten stod overfor af udfordring, hvilket gjorde hendes valg ”rigtige”… set gennem den voksnes optik. Men kompliment til bogen for at der er frit valg for barnet. Det kan skabe en ny fortælling næste gang, hvis hun og jeg bestemmer os for at gå ”den skøre vej” ved at løse det med fx luftballon.

Da vi i fortællingen kommer til beskrivelsen, at græsset er blåt, siger jeg: ”Hvordan ville det mon se ud”, hvortil hun siger ”det ved jeg godt, jeg kan da tegne det”, hvilket gjorde det nødvendigt at flytte fortsættelse af fortællingen ind til mit skrivebord. Da hun var færdig med tegningen af det blå græs, havde min højtlæsning skiftet scene, og hun ønskede sig endnu et papir og tape. Hun tegnede nu, mens jeg læste. På et tidspunkt siger hun: ”Mormor hvor mange kapitler er der endnu”, hvortil jeg svarer ”vi skal i labyrinten og op til troldeslottet”. ”Okay” siger hun ”så giv mig lige to papirer mere”. Og det kom der så de fotograferede tegninger ud af.   

2016-11-08-12-43-57Normalt er mit barnebarn lidt mere omhyggelig med detaljerne, men det gav min højtlæsning ikke tid til. Hun måtte et par gange sige ”vent lige lidt med at læse videre”. Fortælling og barnebarnet tegnende ved min side, gav mig det billede, at jeg læste bogen højt for en indskolingsklasse. Et kapitel om dagen, hvortil de skulle tegne det, de hørte. Det ville give en kanon oplevelse, det er jeg sikker på. Jeg tror endda, at historien kunne holde selv det mest urolige barn fanget ved kraftig betoning, fordi billederne i bogens fortælling er så overdrevet fantasifulde. Og også fordi fortællingen2016-11-08-12-44-03 er fuldstændig fri for ord som fuck, skid og lort, hvilket mange børnebogsforfattere benytter sig af i dag, ”fordi det jo er sproget blandt børn, og derfor skal med for at fange dem”, forsvarer de. Men disse ord er næsten altid kun tændstik til lunten i et uroligt barn i klassen, som kan få meget sjov ud af disse ord fra sin plads i klassen med 24 andre klassekammerater, hvilket kun skaber unødig støj, og giver barnet en unødig negativ oplevelse.

Jeg ved godt, at jeg skal høre for at være ”hende den teknikforskrækkede”, men jeg er ikke etplakat sekund i tvivl om, at ingen tablet eller lignende kan hamle op med en bog som denne i udvikling af den innovative, omstillingsparate, kreative fremtidige medarbejder med evne til at finde løsninger i et fællesskab med andre medarbejdere, som jo er Danmarks fremtidsgrundlag. Jeg glæder mig så meget til nye eventyr med Tyt, Morten og Bertha, og kan samtidig opfordre til at støve lignende bøger op, for de er unikke for barnets blomstrende kreativitet. Tillykke til bogens forfattere for at have ramt plet. Bedste hilsner fra Lola

I kan læse mere om Filifytten her.

RAM’N Med fem børnebørn i aktiv tegnealder, hvoraf de tre er piger, som leverer ekstra mange tegninger, ja så er mit kontor og hver eneste mulige ledige opslagsplads i huset plastret til med skønne børnetegninger. Jeg elsker deres tegninger. Jeg elsker at modtage dem, og de bliver afleveret med så stor glæde og forventning og ”hvilken hånd vil du have?”, hvor jeg skal igennem ”højre, venstre… begge to” hver gang. Og deres fryd i øjnene kaster så meget kærlighed, hengivenhed og forventning fra sig, at mormor/farm2016-10-09-16-16-10or hjertet totalt smelter.

Men jeg ved også, hvor meget det betyder for børnene, at man som voksen fortsætter med at værdsætte deres ting. Specielt den ene af pigerne på fem år, og lige nu også den yngste, en dreng på knap tre år, holder kraftigt øje med, at deres tegninger stadig hænger der. Men skal alle deres tegninger blive hængende, så giver det jo selvsagt det problem, at der ikke bliver plads til alle de nye tegninger.

Da mine egne børn var små, gemte jeg deres tegninger i en kasse på loftet, og har dem stadig. Lige nu tænker jeg, at jeg så også skal have fem (nummer seks barnebarn er på vej J) kasser til børnebørnenes tegninger på loftet?

Smarte rammer fra RAM´N er kommet mig til undsætning, fordi disse rammer giver mulighed for, at man kan gemme rigtig mange tegninger, omkring 50 eller flere, i selve rammen, ved blot at sætte en ny tegning ovenpå den gamle. Og børn2016-10-10-10-00-41ene oplever det positivt, at de ved, at de gamle tegninger sidder gemt bagved på en god og vigtig plads, og derfor på en eller anden måde stadig sid
der på væggen blot bagved den nye tegning, og den gamle tegning kan jo altid flyttes frem, og blive den forreste tegning igen. Desuden er rammerne så smarte, at de er sat op med en skrue, hvilket gør det muligt at veksle mellem at have rammen på langs eller på højkant, alt efter hvad barnets tegning har brug for.

Så smart et produkt skal helt bestemt have en anbefaling her på min hjemmeside, ligesom jeg har fået en ekstra ramme af firmaet, som vil være denne måneds præmie til en heldig vinder som medlem at mit forum.

Bobles Alle der får en god ide omkring noget nyt, må være glade og stolte over egen kreativitet. Men udviklerne af Bobles har grund til at være det ekstra, for Bobles kan bare det hele (også ”røve” en væsentlig del af boligens kvadratmeter, men selv det foregår på den gladeste måde med former, farver og figurspræl).

Børn der vokser op med Bobles omkring sig, har gode betingelser for, at den frie kreative leg med gode muligheder for bevægelse, koordination og grovmotorisk øvelse/udvikling, vinder over den alt for stille aktivitet ved tablets, TV eller computer, og det endda helt uden de voksnes involvering, fra 1 til 2års alderen ”kalder” Bobles selv børnene til sig. Og små som store kan være med. De mindste får selvfølgelig den nødvendige hjælp af forældrene, hvor en Bobles bliver til en vugge eller gyngehest, og for det lidt større barn at blive til et element i en balancegang eller rutsjebane. Børnehavebørnene kan den ene dag bruge elementerne til stol og bord, næste dag til ”jorden er giftig” for på tredjedagen at gøre elementerne til dyr i zoo eller cirkus, eller en forlystelsespark, hvortil man som voksen kan købe billet, når børnene melder klar til det. Selv de større skolebørn kan bruge Bobles som stol, siddepude stylter mm. Og det allerbedste er, at børnene selv finder frem til alle mulighederne, og helt uden hjælp fra forældrene. Og mulighederne er så mange, så det kan det ikke gøres bedre. Derfor den fulde anbefaling af produktet fra mig. Læs mere her

Det er med rigtig stor glæde, at jeg kan få lov at hylde endnu en vej til brætspillets muligheder og glæde. Jeg har modtaget 2 abonnementsæsker fra gameloversbox, som lægger op til månedlig modtagelse af en pakke med brætspil efter eget valg.

Alle ved vist efterhånden, at jeg er fan af brætspil, fordi det giver så god mulighed for ægte 3D samvær og fællesskab, og jeg bliver aldrig et sekund i tvivl om, at den slags samvær er af så høj kvalitet, at ingen app eller tablet eller anden elektronik, kan nå det til sokkeholderne i værdi. Danmarks råstof er vores knowhow, vores dygtige forskermiljø, vores eksperter, vores ideer til det stærke sociale netværk, fagforening, sygehusvæsen, fælles forsikring og meget mere. Og disse stillinger er lige nu besat, og skal i fremtiden besættes af innovative, kreative, omstillingsparate, gruppesamarbejdende medarbejdere, evner der i høj grad udvikles i barndommen. Og jeg er så sikker på, at mange af disse færdigheder hjælpes godt på vej af en god omgang brætspil i familien, plus at det også øver “tab og vind med samme sind”, også en god kompetence at have med sig til ungdoms- og voksenlivet.

Men så er det lige med at komme fra tanke til fast handling omkring brætspil. Her vil et abonnement fra www.gameloversbox.dk hjælpe rigtig godt på vej. Det koster kun omkring 279kr alt efter hvilken pakke, man vælger, og det er yderst professionelt, perfekt pakket, overrasker, og der er lidt “kærlighed” med i pakken.

Nogen vil finde det dyrt, men hvis man tager med i betragtningerne, at det måske i snit giver 4 timers samvær pr måned for 4 familiemedlemmer, så er det faktisk ikke mere end omkring 17,50kr pr deltager pr gang, og så kan både Netflix, Boxer, spilletilkøb mm. godt gå hjem og lægge sig. Selv en biografbillet kan ikke være med, ikke engang indgangen til en tur i svømmehallen.

Nogen vil måske tænke: “Jamen hvor skal vi dog have alle de spil, vi har jo begrænset med hylder?” Jeg “hylder” så meget ideen om, at fx gaver i december i klassen, er gaver til klassens fællesskab, eller måske bare forære det til skole eller SFO, når egen familie er videre med nye spil, eller måske som en gave til et yngre familiemedlem, hvor barnet jo er ligeglad med at spillet er brugt men pænt, og hvor forældrene ved, at det var et spil der i sin tid kostede 279kr. Således vil kun de absolutte favoritspil ende i skabet med spil.

“Men får vi brugt dem,” vil andre måske spørge. Hvis man som familie bestemmer sig for at skrive “spillerunde” på opslagstavlens familiekalender, så står der måske en gang hver eller hver anden weekend spillerunde på programmet. Det gode ved denne plan er, at man får det så godt med at få gjort det, man så gerne vil.

Slutteligt, det ser ud som om, at der kommer flere og flere brætspilsforeninger til rundt omkring i landet, og mange skoler har taget skak med på skemaet, fordi det blandt andet er meget matematik- og logistikudviklende. Så rigtig god spillelyst uden eller med hjælp fra gameloversbox

En kæmpe hyldest herfra til de tre personer bag spillet ”SKÆG & SKØRE BRILLER”, fordi I har udviklet et spil, som kan give os andre en masse sjove timer. At I har udviklet det sammen som familie, mor og to sønner, giver en god fornemmelse fra sig, for så har målgruppen jo været inde over hele vejen igennem udviklingsprocessen. At spillereglerne er så grundigt beskrevet gør det ekstra nemt for os andre, for der opstår overhovedet ingen tvivl undervejs i spillet. At ”skæg og skøre briller” sidder i ansigtet på skift mellem spillerne, giver en ekstra sjov vinkel (derfor også godt at det er anbefalet for ca. 8år og opefter, de mindste er jo ikke så gode til, at der bliver grinet af dem). At det er forudbestemt, at duellen skal foregå mellem den, der lander på feltet, og den der er længst bagud, gør det for en gangs skyld lidt sjovt at være den bagerste, det er jo ellers ikke en følelse, man opnår så nemt… At det pointeres i spillereglerne, at det skal være sjovt – ikke perfekt ved bedømmelsen af de enkeltes præstationer, er en god opmærksomhed at få med. Jeg synes, at det er vigtigt, at børn øves i ”tab og vind med samme sind”, men det må jo gerne være sjovt, mens de øver sig. Tillykke til de tre spiludviklere, I har præsteret et spil, som helt klart kan blive et favoritspil her hos os, og derfor skal det helt klart have en anerkendelse her på min side. Find mere om spillet her.

 

Jeg har glædet mig sådan til at anbefale Anja Hitz bøger om ”Mig og min familie”. Jeg er nok tilbøjelig til at fokusere mest på bøger og materiale til de 0 til 7årige, men mit arbejde som familievejleder handler jo også om inspiration til familier med større børn, og herunder ofte i forhold til de udfordringer man som familie møder i en sammenbragt familie.

 Familievejledningsinspirationen give meget fra sig, men der ved siden af er det så oplagt at søge bøger om emnet til børnene, for det føles altid anderledes, både som barn og voksen, at betragte sin hverdag med dine, mine, vores søskendeflokken lidt udefra med mulighed for spejling. Og til dette formål er Anja Hitz bøger fantastiske, især fordi vinklen er helt skæv, ubalancen er total, alt det der gør situationen ekstra tilspidset er med, og alligevel er fortællingen realistisk, og frem for alt fuld af humor og håb, således at læseren efterlades med følelsen; ”kan de, kan vi også”. Der er lige kommet en ny bog i serien ”Mig og min familie” med titlen ”aldrig helt alene”. Serien kan varmt anbefales til fælleslæsning i den sammenbragte familie, som oplæg til snak, debat og forståelse eller bare dejligt fællesskab. Og man behøver ikke at være skilsmissebarn for at læse bogen, det er jo også dejligt bare at kunne læse sig til forståelse omkring, hvad sidekammeraten i klassen (måske) har at se til i sit familieliv.

ROS_Mig og min familie_5_omslag_FINAL.indd

EGO spillet for voksne kender mange sikkert allerede, men de fantastiske spilleentusiaster hos GameInventors.dk har nu også udviklet et EGO spil til hele familien, og gjort det så godt, at det blev kåret til årets familiespil 2016. Og den titel er velfortjent, for spillet er enkelt, godt beskrevet, tidsrammen er overskuelig, og det at det gælder om at ramme, hvad den enkelte har svaret, giver deltagerne en positiv tilgang til hinanden.

Det kan anbefales, at en voksen spiller læser kortene op, og springer de spørgsmål over, som er lidt for problematiske fx pga. barnets alder, en nylig skilsmisse, stor forskel på to søskende i alder, et spil hvor dine, mine vores børn spiller med og lignende. Man kan godt læse kortet højt: ”Nej det her er altså for svært, prøv at høre…”, og derefter lægges det i bunken af allerede brugte kort. Men ellers giver spillet gode betingelser for at teste, hvor godt familien kender hinanden, og der venter masser af grin og efterfølgende snak, når der rammes helt plet eller langt ved siden af.

MindfulnessMindfulness for børn App’en der lærer børn at meditere, er godt nok et flot og meget gennemtænkt og gennemarbejdet materiale. Rigtig mange børn har i dag stor overophedning i hjernen, fordi de ikke kan følge med i begivenhedernes gang, og det giver i den grad et behov for værktøjer, der kan hjælpe barnet med at få ro og balance i krop og sjæl. Selvfølgelig ser jeg helst, at vi får noget af ”de gode gamle dage tilbage”, i hvert fald den del af det, der gav barnet flere åndehuller og pauser i hverdagen med leg, udeliv, større appetit ved måltiderne, alene-tid med sig selv, hvor barnet lige kunne stoppe op og reflektere over de overståede begivenheder, før nye meldte sig, således at det blev lettere at finde ro ved sengetid, fordi hjernen var lige med, eller næsten lige med i begivenhedernes gang. De forhold får vi ikke tilbage hverken i morgen eller i overmorgen, og i en hektisk hverdag som det er lige nu, hvor barnelivet kører afsted med 180 kilometer i timen, kan det være til stor nytte for barnet, at træne sig op til selv at mærke efter, når fx et følelsesudbrud pga. overbelastning er på vej. Og også få ideer til alternative reaktioner, der ikke sætter sig ligeså store spor i rummet, hvilket alle børn involveret i situationen jo efterfølgende har det så svært med. Og som værktøj til dette, ser jeg mange muligheder i Mindfulness for børn.

Jeg tror på, at starter man med barnet en til en ved meditations øvelserne, så kan fx fem til otte børn med særlige udfordringer, trænes op til at klare en meditation samlet. Men det er nødvendigt, at det enkelte barn får tillid til materialet alene med sig selv og en voksen. De børn, der har særlige udfordringer, distraheres jo nemt. Tænk hvis barnet med særlige udfordringer vidste, at på skolen kunne man gå ned til en AKT lærer i time-out lokalet og få en lille stund meditation, når pandelappen i hjernen buldrer og brager med de 180 kilometer i timen i klasselokalet, fordi impulserne er for mange…

Jeg synes ikke, at børn skal have ”voksen-massage” og ”voksen-meditation”, men kvaliteten ved denne meditations app til børn er netop, at den i den grad tager udgangspunkt i, at det skal foregå på børns præmisser. Instruktøren på APP´en har en fantastisk børneimødekommende stemme, og der er så stor forståelse for, at det kunne være lige her og der og forskellige steder, at barnets hjerne smutter på afveje. Og dette bliver så sagt til barnet, og på en skøn anerkendende måde, så lysten til at komme tilbage til fortsat meditation er på topplan. Jeg kan også godt lide, at barnet næsten 100 procent selv får lov at bestemme, hvilke tanker og følelser, der rører sig undervejs. Jeg sad flere gange ved aflytningen og tænkte, så nu kommer ”følte du dig sur, følte du dig ked af det, følte du dig trist etc.”. Men det udeblev… heldigvis. Der blev blot sagt ”hvad følte du?” Og herefter fulgte en lille pause, hvor intet skete, og hvor jeg nåede at tænke ”hov nu røg jeg vist offline…!” Tænk at man så hurtigt har vænnet sig til, at der aldrig er en stille stund uden lyd beregnet til egne tanker. Hvor føles det dog skønt at få en lille pause helt uden lyd. Lyden er allevegne i dag… når vi venter i telefonen får vi musik i ørerne, i motionscentret dunker det ud af højttalerne, og der er endda en knap på ghettoblasteren, hvor man kan booste bassen, fjernsynet er tændt 24/7 mange steder etc. Jeg tror på, at denne App er god hjælp til skolebarnet, der kommer hjem efter en lang dag under den nye skolereform, øget læringspres og test, øget antal konflikter børnene imellem, færre personaler til at hjælpe med konflikthåndtering pga. nedskæring, legeaftaler og sport der skal passes, og dette foregår for en tredjedel af børnene i en hverdag mellem to matrikler, fordi mor og far er blevet skilt… Denne børnemeditations APP, kan med lidt voksenhjælp i form af påmindelse om muligheden og hjælp til at få det integreret i hverdagen, kun være en oplagt mulighed for nedkøling af barnets overophedede pandelap. Find Mindfulness for børn App’en her.

parboks

Hvis du/I bakser med parforholdet så er Fuelbox, den gode samtale, et fint lille redskab, som kan være med til at stille spørgsmål og bringe svar i tide. Spillet kan give viden om og forståelse for hinandens forskelligheder, meninger, lyster, behov og udfordringer med efterfølgende drøftelse og omlægning, som måske kan få skrantende forhold til at skifte gear. Se mere på her

Min mave – Sommetider møder jeg en familie, hvor nyt barn er i vente, men som familievejleder kommer jeg jo først rigtigt med i samarbejdet, når barnet er født. Derfor kan min hjemmeside ikke give meget til dem, der ønsker et forum med andre gravide. Det kan derimod hjemmesider som fx min mave. Her bliver ofte dannet gode netværk med andre gravide som kan være til støtte både før og efter barnets ankomst.

Pengeby. Det er super vigtigt at lære børn om penge, og det er super vigtigt at ramme en formidling, der passer barnets alder/modenhed. Jeg har haft den fornøjelse at være med til at udvikle Pengeby for Danske Bank. Jeg kan rigtig godt lide det færdige produkt, fordi der er minimum af reklame i det, fordi det er let tilgængeligt, fordi der er god vejledning undervejs til voksen, barn og ung. God fornøjelse med at give barn og ung en brugbar forbrugerdannelse, så det ikke løber fra dem med let tilgængelige forbrugslån efter at have rundet de 18år. Der skal ikke mange ungdomsønsker om nyeste mobil, bil, tablet og rejser ind over, før gælden er større end lånemuligheden, når øverste ønske pludselig er en bolig sammen med kæresten. Bedste hilsner fra Lola

Mødrehjælpen Jeg har med min nye bog “Pas på familien, også når den går i stykker”, gjort hvad jeg kunne for at give inspiration til alle de facetter og vinkler, som en skilsmisse kan føre med sig. Men måske du, trods mit forsøg på grundighed, alligevel mangler svar på noget specifikt. Hos Mødrehjælpen er der også hjælp at hente, både gennem graviditet og barsel, men også hvis familielivet bliver svært.

Dansk Center for Undervisningsmiljø har netop udgivet en video med 4 gode råd til forældre, når de skal vejlede deres børn om færden på nettet.  Videoen kan ses her.

Helen Lyng Hansen – Spørgsmål som ”hvad kan mit barn tåle at spise i 6 måneders alderen”, eller ”hvilke fødevarer påvirker mælken, når jeg ammer, er gode at stille til egen sundhedsplejerske. Og er hun ikke lige tilgængelig de næste uger, så prøv at skrive til Netsundhedsplejerske Helen Lyng Hansen. Hun har desuden også skrevet flere bøger om både søvn og mad.

Børns Vilkår Børns Vilkår arbejder på at ingen børn i Danmark bliver svigtet.

Netdoktor Hvad fejler mit barn? Det kan være så meget, for med små børn kommer og går feber og knopper, og kan skabe megen usikkerhed hos nybagte forældre. Spørg egen læge eller sundhedsplejerske, og er de ikke tilgængelige den næste tid, så kan Netdoktor måske lige give det manglende svar… men pas også på for en tur på nettet kan få barnet til at fejle alverdens ting, sygdomme som man slet ikke vidste eksisterede. Og for meget af den læsning kan tage den sunde fornuft fra forældre, som derved ikke får ligeså let ved at vurdere barnets reelle tilstand.

SHUFFLEbookJeg er vild med SHUFFLEbook som er kort der har billeder på den ene side, og sange eller aktiviteter på den anden. Kortene er så dejlige i deres farver og tegninger, og en god måde at sidde sammen med barnet og enten synge eller lave en aktivitet sammen. Børn nyder, at de fx kan tage en af æskerne med sange, række et skiftende kort til den voksne, som så resulterer i en sang. Den voksne kan så bedre tage æsken med aktivitetsmulighed og blive mindet om “gamle dages” lege- og aktivitetsmulighed med fx kastanjer, muslingeskaller mm., som så kan tilbydes i fælleskab med barnet. SHUFFLEbooks nye skud på stammen er ”Kom og stav med os”, og igen får barn og voksen nogle skønne kulørte kort i hænderne, der leverer bogstav- og stavetræning, markering af vokaler og konsonanter og fjollede rim til glæde og grin for små som storeSe mere her

Følelsbog

Det er så vigtigt, at børn får mulighed for at øve og forstå egne og andres følelsesmæssige tilstand. Og det er tydeligt i samvær med børn, at forstår de sig selv og deres egne følelsesmæssige reaktioner, så giver det også mere overskud til at forstå andres følelsesmæssige tilstand, hvilket på sigt vil gøre barnet mere sikker på sig selv, øge selvværdet og rummeligheden overfor andre.

I gamle dage, faktisk kun fra 50erne og bagud, blev mange børn kuet. De fik ikke lov til at vise, hvordan de følte i forskellige situationer. De var børn på de voksnes præmisser. De blev betragtet som små voksne, der hurtigst muligt skulle blive store voksne for at komme ud og tjene penge. Det har helt sikkert været hårdt for rigtig mange børn, men på nogle områder også lettere (med mindre det var ude i det helt ekstreme), for det var jo ens for alle børnene, og gav sikkert en mere fælles strop at holde fast i, og når gaden var fulde af børn i leg, så gav det mulighed for at lufte sine frustrationer.

Fra 60erne og fremefter blev barndommen taget mere alvorligt, og de fleste voksne, der idag udgør forældregenerationen til de små børn, havde selv som børn gode betingelser for at øve egne og andres følelsesmæssige tilstand gennem nærvær med egne primære voksne og samvær og leg med andre børn. En lille gruppe af nuværende forældregeneration kan se tilbage på en barndom, hvor omgivelserne forlangte, at følelserne skulle fortrænges: ”Hold op med at pive for så lidt.” ”Hvorfor skal du altid ødelægge turen for os andre?” ”Arh, rejs dig op, det er ikke noget at græde for, så gjorde det ikke mere ondt.” ”Der er ikke noget at være bange for?” Osv. osv… En enkel bemærkning eller to eller tre af denne kaliber har sikkert ikke givet skrammer for livet, men var det dagligdagens tone i barnets nærmiljø, ja så har det sikkert fået flere følelser tæmmet og fortrængt, og dette kan ofte give fast arbejde hele voksenlivet for at kunne give sig selv mulighed for at ”slippe fri igen”, for man lærte jo som barn at passe den rolle, man blev sat i.

Det som rigtig mange børn oplever i dag, er en ”kunstig” tilgang til følelser – plancher fra en læringskuffert i vuggestuen med skiftende ansigtsudtryk til snak om forskellige følelser – ikke et ondt ord om det, men kunstigt er det altså…  Det som rigtig mange børn også oplever i dag er, at meget familietid går til job og forældre-maraton, mens børnenes hoveder er begravet i en tablet, hvilket ikke giver mulighed for at træne, øve og forstå forskellige følelsesmæssige reaktioner hos sig selv og andre. Når forældre så endelig får talt følelser med børnene, ja så sker det med alt for mange ord fra den voksne til barnet ”jeg tror at du blev vred, fordi jeg sagde til dig, at vi ikke kan spise is i dag, og jeg anerkender lige nu, at du har brug for at… og jeg kan godt rumme… osv.”  samtidig med et usikkert voksenansigt i fortvivlede ”åh lille skat, hvad er det dog med dig, hvorfor bliver du så vred” folder, hvilket blot øger barnets frustrationer og manglende mulighed for at forstå sig selv og/eller andre.

Jeg ønsker mere nærvær fra voksne til børn og mere ægte samvær i barn til barn relationer, så børn kan lære at forstå sig selv og kode andre. Mens vi venter på disse forandringer, der kan føre os tilbage til noget af det vi gjorde bedst fra 70erne til 90erne og starten af dette årtusinde i forhold til nærvær og vedkommende samvær, så må alternative metoder til forståelse og øvelse i følelsesregistret tages i brug. Og her er højtlæsning fra brugbare bøger en god mulighed, og Laila Muhareb Udbys bog rammer spot on.

Homestart_Bomaerke

Sidste weekend bød på oplæg for Home Start organisationen, hvor tilhørerne var entusiastiske frivillige sammen med den lønnede koordinatorer fra de 14 kommuner, som lige nu kan tilbyde en frivillig til en familie, der af den ene eller anden grund er presset helt ud til kanten. Og den frivillige kan måske lige være det lille ekstra, der giver den trængte familie følelsen af at kunne lidt selv igen. Jeg må hylde og gøre opmærksom på dette super relevante tilbud her på hjemmesiden og samtidig opfordre til,

  • at har du det lille ekstra overskud i hverdagen, som kan gøre en forskel for en presset børnefamilie, så er der brug for dig som frivillig
  • eller føler du dig som en alt for presset familie i hverdagen, så er det måske en frivillig fra foreningen Home Start, der kan give dig overblik og overskud tilbage. Det koster da ikke noget at forhøre sig
Vitello

Jeg er vild med Vitello. Han er en moderne Emil fra Lønneberg. På den rigtig gode måde får Vitello en masse ideer, nogle er gode, andre meget uheldige. Bøgerne er fantastiske til højtlæsning for de 4 til 6/7 årige og er det bedst tænkelige oplæg til en snak med børn om rigtig og forkert adfærd/opførelse, hvor man samtidig holder af Vitello, og børn og voksne håber det bedste for ham til sidste side. Der er vist nok 12 forskellige bøger nu og de er skrevet af Kim Fupz Aakeson og Niels Bo Bojesen og udgivet af Gyldendals Forlag.

Villads

Villads fra Valby: Der er så mange fantastiske bøger på markedet. Hvilke bøger den enkelte forælder eller personale i dagpleje, daginstitution eller skole finder egnede til højtlæsning for børn, er jo bestemt en smagssag og et temperamentsspørgsmål, ligesom der vælges bøger ud fra hvilke værdier, man ønsker at give til barnet, og hvilket samtaleoplæg man ønsker at bogen skal give fra sig. Og til værdisnak, til dannelsessnak og til oplæg til den gode samtale med børn hjælper Villads fra Valby så godt på vej. Villads er bare så dejlig – som børn (især drenge) er flest, og han kalder smilet frem hos den voksne. Han vil så gerne alt det bedste, og dog kommer han så grueligt galt eller næsten galt afsted hele tiden. Villads minder os voksne om, at børns handlinger er styret af de gode ideer, impulser og spontanitet, og at det er så tydeligt, at børn skal forbi 6års alderen, før de rigtig kan forstå, at forskellige handlinger har en konsekvens. De forstår det selvfølgelig, når det bliver fortalt til dem bagefter, men de tænker ikke lige over det i nuet, når de får den gode idé. Derfor hjælper Villads voksne med at tænke, at der ikke er grund til bekymring over børns forskellige eksperimenter og handlinger, for de sker for Villads og for andre børn, men at det blot er nødvendigt at fortælle børn om det uhensigtsmæssige i det gjorte. Og måske kan man spare eget barn for ekstra eksperimenter via fortællingen om Villads – måske – men der er ingen garanti – og ellers er der en masse vers til konfirmationssangen… Der er flere historier om Villads, som er skrevet af Anne Sofie Hammer og udgivet Høst og Søn/Rosinante

31års familievejledning har gjort det mere og mere tydeligt, at små børn bør høre udviklende, læringsrige, spændende og billedfyldte bøger før spisetid, fordi varierende læsning udvikler sprog og begreber med meget mere, mens bøger (og oplevelser i øvrigt) efter spisetid bør være begrænset til få og bevidst udvalgte, forudsigelige, monotome, genkendelige og ”ensformige” (især for den voksne) bøger med samme læsning, lyd og tryk på ordene, fordi det hjælper små børn med at ”rense ud i pandelapperne”, finde ro og slippe sig selv fri til søvnen. ”Kaninen der så gerne ville sove” og “Elefanten Ella”, er oplagte bøger til denne proces sammen med det ca. 3 til 4årige barn.

Ny bog om Elefanten Ella d. 3.11.16

Jeg kaldte ”Kaninen der så gerne ville sove” for en brugbar bog til højtlæsning for børn mellem knap 2år og godt 4år lige før sengetid, hvor målet er at få barnets pandelapper til at finde ro, så det bliver lettere for barnet at finde vej til søvnen. Jeg kan kun kalde forfatterens efterfølger ”Elefanten der så gerne ville sove” bedre. Jeg kommer helt sikkert til at holde mere af elefanten Ella, fordi indledningen giver den voksne lov til at forme sin egen version, som kan tilpasses det enkelte barn fx med eller uden barnets navn/med eller uden direkte tale til barnet i fortællingen, og fordi fortællingen har lidt mere energi i sig, og derfor er nemmere at læse for den voksne. Bogen lægger desuden op  til lidt billeddannelse for barnet, hvilket gør fortællingen mere fængende, men ikke så meget, at det kvikker pandelapperne op. Efter et par ganges højtlæsning bliver elefanten Ella helt sikkert en dejlig gentagelse for mange børn ved puttetid. Lola Jensen/familievejleder

Efterrationalisering af den 23.5.16Bogen om ”kaniKaninbognen der så gerne ville sove” kan anbefales som læsning for de ca. 3 til 4årige, og er jo kun nødvendig at bruge, hvis barnet har meget uro ved putning. For børn mellem 8måneder og 3år gælder det om at opbygge et fast og forudsigeligt putteritual, og især for de yngste af dem, er det vigtigt at forældre går, før barnet sover. Bliver forældre til barnet under ca. 2 år ved siden af barnet til det er faldet i søvn, ja så vil barnet vågne konstant for at holde øje med, om de voksne har forladt barnets nærhed, og det giver ekstra uro til barnet i søvnen. Derfor er højtlæsning fra kaninbogen til denne alder ikke at anbefale, for målet med bogen er jo at hjælpe barnet med at finde ro til søvnen og falde i søvn. For de ca. tre til fireårige kan kaninbogen være rigtig god til at hjælpe det oplevelsesoverfyldte barn med at finde hvile og ro i sengen, fordi bogen er så langsom og ensformig og kendt for barnet i sin handling fra forrige aftener. Det behøver ikke at være kaninbogen, der er mange andre mulige bøger til formålet. Men det er ved putningen vigtigt, at det er den samme og den samme og den samme bog, og med en tekst der ikke giver barnet noget særligt at tænke over. Når barnet er 4år og derover, så kan man måske fortsætte en tid endnu med kaninbogen, hvis barnet har fået et meget positivt forhold til kaninen som en del af putteritualet. Men den begynder at ”irritere” de lidt større børn pga. sin ensformighed, og også fordi barnets navn hele tiden bliver nævnt, hvilket irriterer nogle børn, mens andre børn nyder det.

Jeg håber derfor, at vinderne af bogen ikke har den i forvejen, og har børn mellem 3 og 4år, og hvis dette ikke rammes, så må den blive en gave til andre i omgangskredsen. Bedste hilsner fra Lola