Lola anbefaler

Mindfulness for børn

App’en der lærer børn at meditere, er godt nok et flot og meget gennemtænkt og gennemarbejdet materiale. Rigtig mange børn har i dag stor overophedning i hjernen, fordi de ikke kan følge med i begivenhedernes gang, og det giver i den grad et behov for værktøjer, der kan hjælpe barnet med at få ro og balance i krop og sjæl. Selvfølgelig ser jeg helst, at vi får noget af ”de gode gamle dage tilbage”, i hvert fald den del af det, der gav barnet flere åndehuller og pauser i hverdagen med leg, udeliv, større appetit ved måltiderne, alene-tid med sig selv, hvor barnet lige kunne stoppe op og reflektere over de overståede begivenheder, før nye meldte sig, således at det blev lettere at finde ro ved sengetid, fordi hjernen var lige med, eller næsten lige med i begivenhedernes gang. De forhold får vi ikke tilbage hverken i morgen eller i overmorgen, og i en hektisk hverdag som det er lige nu, hvor barnelivet kører afsted med 180 kilometer i timen, kan det være til stor nytte for barnet, at træne sig op til selv at mærke efter, når fx et følelsesudbrud pga. overbelastning er på vej. Og også få ideer til alternative reaktioner, der ikke sætter sig ligeså store spor i rummet, hvilket alle børn involveret i situationen jo efterfølgende har det så svært med. Og som værktøj til dette, ser jeg mange muligheder i Mindfulness for børn.

Jeg tror på, at starter man med barnet en til en ved meditations øvelserne, så kan fx fem til otte børn med særlige udfordringer, trænes op til at klare en meditation samlet. Men det er nødvendigt, at det enkelte barn får tillid til materialet alene med sig selv og en voksen. De børn, der har særlige udfordringer, distraheres jo nemt. Tænk hvis barnet med særlige udfordringer vidste, at på skolen kunne man gå ned til en AKT lærer i time-out lokalet og få en lille stund meditation, når pandelappen i hjernen buldrer og brager med de 180 kilometer i timen i klasselokalet, fordi impulserne er for mange…

Jeg synes ikke, at børn skal have ”voksen-massage” og ”voksen-meditation”, men kvaliteten ved denne meditations app til børn er netop, at den i den grad tager udgangspunkt i, at det skal foregå på børns præmisser. Instruktøren på APP´en har en fantastisk børneimødekommende stemme, og der er så stor forståelse for, at det kunne være lige her og der og forskellige steder, at barnets hjerne smutter på afveje. Og dette bliver så sagt til barnet, og på en skøn anerkendende måde, så lysten til at komme tilbage til fortsat meditation er på topplan. Jeg kan også godt lide, at barnet næsten 100 procent selv får lov at bestemme, hvilke tanker og følelser, der rører sig undervejs. Jeg sad flere gange ved aflytningen og tænkte, så nu kommer ”følte du dig sur, følte du dig ked af det, følte du dig trist etc.”. Men det udeblev… heldigvis. Der blev blot sagt ”hvad følte du?” Og herefter fulgte en lille pause, hvor intet skete, og hvor jeg nåede at tænke ”hov nu røg jeg vist offline…!” Tænk at man så hurtigt har vænnet sig til, at der aldrig er en stille stund uden lyd beregnet til egne tanker. Hvor føles det dog skønt at få en lille pause helt uden lyd. Lyden er allevegne i dag… når vi venter i telefonen får vi musik i ørerne, i motionscentret dunker det ud af højttalerne, og der er endda en knap på ghettoblasteren, hvor man kan booste bassen, fjernsynet er tændt 24/7 mange steder etc. Jeg tror på, at denne App er god hjælp til skolebarnet, der kommer hjem efter en lang dag under den nye skolereform, øget læringspres og test, øget antal konflikter børnene imellem, færre personaler til at hjælpe med konflikthåndtering pga. nedskæring, legeaftaler og sport der skal passes, og dette foregår for en tredjedel af børnene i en hverdag mellem to matrikler, fordi mor og far er blevet skilt… Denne børnemeditations APP, kan med lidt voksenhjælp i form af påmindelse om muligheden og hjælp til at få det integreret i hverdagen, kun være en oplagt mulighed for nedkøling af barnets overophedede pandelap. Find Mindfulness for børn hjemmeside her.

Vilter og kunsten af surfe på regnbuer

Vilter Ørngot gør det igen. Med børnene inddraget i fortællingen om ”Vilter og kunsten at surfe på regnbuer”, overrasker han, når han tager dem med på natteeventyr med oplevelser, der alligevel bevarer en rolighed og genkendelighed, så det ikke skaber hurlumhej i barnets hoved, men alligevel holder barnet fast i fortællingen. Bogens fortælling imponerer mig, fordi dens tekst kan fastholde selv de lidt større børn (7 til 8år), fordi de bliver inddraget i historien sammen med en god ven og egen bamse, hvilket får børnene til at glæde sig til at høre de små genkendelige passager igen og igen. Det er ikke let at skrive en børnebog, der fastholder alle aldre og bevarer barnets ønske om at høre bogen igen og igen, og som samtidig er en velegnet bog op til putning og godnat. Kunsten at finde en bog med ro til putning, som alligevel fastholder barnet i historien igen og igen. Det kan bogen om Vilter Ørngots regnbueunivers. Derfor en anerkendelse af bogen herfra.

Vilter bøgerne kan købes her

Sukkersmarte børn

Kan man skrive en bog om sukker og sundhed, som ikke virker belærende og bedrevidende? For det er netop følelsen af andres ”så tag dig dog sammen” tilgang til de emner, der virker så forbandet lige til, der tænder modstand i de fleste. Men det søde og usunde frister alle vegne og endda under dæknavne, som lyder sunde, men hvor varedeklarationen ikke tåler en nærlæsning, og indholdet kalder på mere af samme slags. Og endnu mere om eftermiddagen i hjernens støjende ”mer vil há mer” megafon, der råber sit budskab ud fra den festsal, der gæster belønningssystemet: ”Kom til mig, vi har brug for hinanden, du har brug for mig, du fortjener mig efter sådan en anstrengende dag”.

Og lige sådan en eftermiddag med forældreunderskud, skal en eller anden belærende sundhedsapostel ikke komme på tværs af muligheden for i et fristende og overstresset øjeblik at lave en snackskål, som giver nemme pluspoint på forældrekontoen. Børnene kan lide guffet i skålen, det godtages uden brok, og den dårlige samvittighed og travlhedens fravær dulmes for en kort stund. De mange små og mindre støjende fornuftcentre andre steder i hjernen, der tydeligvis har et langt sundere budskab, prøver at komme til orde og vinde handlingskampen. Men alligevel vælger vi i stigende grad at lade den støjende sukkermegafon overdøve … hvorfor, hvad betyder det for kommende generationer, og hvem kan råbe os op?

Det kan Anette Sams, og derfor gav jeg blandt andet ovenstående ord som forord til hendes bog ”Sukkersmarte børn”, fordi hun rammer det svære nemt moraliserende budskab på en super fin ”du bestemmer selv, om du vil skabe handling efter at have læst bogen, jeg efterlader dig ikke med dårlig samvittighed”. Men til gengæld formuleres bogens vigtige budskab på en ”jeg er nødt til at lytte og tage ansvar” måde, og derfor er der ingen vej udenom bogens vigtige budskab, at mad og måltid i barndommen giver læring for livet, når børnene selv skal tage ansvar som voksne. Du kan købe bogen med rabat her

Udbryderkongen og indbrudstyven

Noget af det bedste jeg lærte på familievejledningskurset i 1984… ja det er længe siden, men teknikken har glædet mig lige siden, fordi den gør så godt for mig selv og mine omgivelser, både mine nærmeste, og dem som jeg møder via familievejledningen (husk at lade andre mennesker selv bestemme, hvad de gerne vil se, ellers er det ikke reframing med diktering). Jeg lærte at reframe, reformulere, omfortolke… og det er fantastisk at kunne og helt enkelt i metode og virkemiddel… hvordan vi betragter de ting, der sker, det afhænger helt af de øjne som ser… Sådan skriver Anette Prehn bagpå sin lille men meget brugbare bog “Udbryderkongen og indbrudstyven” , der via to spirende mælkebøtter i to nabohaver viser to forskellige reaktioner på mælkebøtten, Hr Munks sure og Majas imponerede, det afhænger af øjnene, der ser… Anette er en mester i små konkrete og letforståelige historier, der giver så gode muligheder for at samtale med børn og inspirere dem til at øve sig i at se mælkebøtten (hverdagens situationer) via Majas optik. Det giver også anledning til en god snak med børnene “Hvordan ville Hr. Munk mon reagere ved regnvejr, udelukkelse fra leg og mange andre hverdagssituationer, hvordan ville Maja reagere? Bogen er inspiration til at øve børn (de store børnehavebørn og opefter) i at se situationer igennem Majas optik, og derved opleve en lettere tilgang til verden. Muligheden for at reframe, reformulere, omfortolke viser os, at vi ikke er vores hjerne, men at vi har en hjerne, som kan reguleres. Anette er en mester i at hjælpe voksne og børn med at “skifte briller, når noget driller”, derfor skal denne lille bog have en plads her i mine anbefalinger.

Du kan læse mere om Hjernesmart og Anettes materialer her

samt købe bogen hos forlaget Dafolo her

GO Samtale

Nærværende samtaler i familien…Hurra for enkle produkter med stor grundighed i udførelsen, der kan gøre den lille forskel for familiehverdagen, og det kan samtalekortene fra Go Samtale 

Selvfølgelig ville det være allerbedst, hvis det faldt familier helt naturligt at have samtaler om livsvigtige og dannende emner, men det kan godt knibe i en travl hverdag, hvor fraværet er ved at vinde over nærværet. Og her kan de små kort om livets store og små spørgsmål fra Go Samtale være en inspiration, en igangsætter.

Flere har lavet lignende produkter, men det der gør mig ekstra begejstret for dette produkt er, at spørgsmålene ikke er søgte men relevante, at de tager hverdagens tanker op, at de for næsten alle korts vedkommende spørger på en positiv reformuleret måde, med undtagelse af emner som f.eks. døden, bange, bekymret og lignende emner, og alligevel er der også mulighed for en fremadrettet tilgang på hver af disse kort, som kan løfte emnet på den gode og oprigtige måde… meget modigt og godt gået.

Men de fleste spørgsmål har en reformuleret tilgang, lægger løftende op til emnet, spørger til mulighederne. Og indimellem trækkes der et kort, som lægger op til en fælles opgave for familien, f.eks. planlægning af en fælles spilleaften indenfor de næste 14 dage. Genial variation.

Der er en brugbar vejledning med, som virkelig hjælper med at holde en jordforbindelse, og det er jo lige i min ånd. F.eks. står der: “Overdriv ikke. En til to samtaler i ugen kan være tilstrækkeligt”.

Anbefaling fra producenterne lægger op til, at kortene egner sig til samtale med børn fra ca. 6års alderen, og det rammer rigtig godt, især fordi producenterne også skriver i anbefalingen: “Sortér evt. kort fra, der er for svære i forhold til børnenes alder (modenhed)”, og det er godt, for især de 6årige bør jo få kendskab til de livseksistentielle spørgsmål i passende doser.

Jeg mangler kun et tips i producenternes anbefaling, måske har jeg overset det, men jeg skriver det lige her, måske kan det komme med i næste genoptryk. “Når du som forælder f.eks. ved kortet “pinlige forældre”, skal fortælle om noget virkelig pinligt, du engang har gjort, så tænk lige først over, hvad dine børn behøver at vide om dig, og at de jo modellerer sig selv ud fra den du er”… “Ej far, har du virkelig stået med bukserne trukket ned udenfor folks vindue, hvor der så engang var en pige fra klassen på besøg i huset og så dig?”… Når far kan, så kan sønnike også… fars pinlige fortælling kan nemt blive inspiration til næste dags skolegårds-stunt iøvrigt hjulpet godt på vej af you-tube klip.

Men bortset fra denne vigtige detalje i min optik, så er der totalt GO herfra til dette gode brugbare værktøj til at få familiernes nuværende måltidssamtaler om kost-indtag og manglende appetit, “sid pænt” og kulhydrater og proteiner og hvad ved jeg, eller køreturens hver for sig med hver sin teknik i hænderne byttet ud med mere dannelsesopbyggende samtaler.

Du kan se mere om produktet ved at klikke her Med ønsket om rigtig god nærværende familiesamtale i fremtiden, så færre børn kan føle sig ensomme og flere føle sig hørt. Bedste

Hvordan laver man en baby?

”Hvordan laver man en baby?”, er titlen på Anna Fiskes bog. Et emne, der skal tales med børn om, og derfor støvsuges biblioteket efter oplagte bøger til højtlæsning. Men enten er bogen tung og gammeldags, eller har teksten en ”grov-fil” og skrevet således, at man modvilligt er nødt til at fortælle på en uønsket måde, eller så mange ord skal springes over, at der ikke er noget bog tilbage. Men det er der i Anna Fiske´s bog ”Hvordan laver man en baby?” 

Du finder et portræt af Anna Fiske her, hvor du også kan se, hvilke bøger hun har udgivet tidligere.

Soldater mod røvere

Soldater mod røvere er en bog om sund og usund mad. Overordnet er det i min optik suverænt de voksne, der skal styre, hvad børnene spiser. Hvis der ikke er søde sager, eller de bliver sat i ramme med fredags slik, søndagskage og sodavand og dessert ved særlige lejligheder, og køkkenet ellers er tømt for snolder, så er den jo ikke længere. Men sådan ser virkeligheden ikke ud for ret mange børn, og der er kommet meget guf ind i barndommen på egen matrikel og udefrakommende.

Trine Gotha Frandsen har skrevet bogen om Soldater mod Røvere, som henvender sig til børn i ca. 4 til 8års alderen, hvor der gerne må skabes bevidsthed om sund og usund kost, men det skal gøres på den rigtige måde. For mig er kunsten at sige og skrive det til børn på en måde, så det ikke bliver den moralske pegefinger, men istedet bliver en tanke udefra, en samtalebog, hvor barnet i små bidder kan suge inspirationen til sig og få en øget bevidsthed omkring det, der bør spises. Illustrationerne i bogen er rigtig fine. Bogen starter med en indledende tekst “Spis forskelligt mad”, og det første afsnit om opfordring til forskellige typer mad er super. Halvdelen af det næste afsnit om at maden bygger kroppen op ved gode byggeklodser er ok, men derefter kommer der en linje, som jeg ikke er vild med, og derfor heller ikke læste op for mine børnebørn “så får du den bedste krop, der kan blive meget gammel”. Det er den eneste linje i bogen, der gør det modsatte af det, der er godt i snak med børn om sund mad. Ingen børn skal tænke, når de spiser forkert, at “nu bliver jeg ikke så gammel”, eller “hvorfor er jeg syg nu, har jeg spist forkert?”, for sygdom rammer jo ofte tilfældigt og helt urimeligt og uden at kosten har haft den direkte indflydelse. Men tredje afsnit retter lidt op på dette ved at skrive, at det er ok at spise lidt banditter, når der bare også er soldater i maven… Dernæst følger en illustration af flere forskellige fødevarer, som man slutteligt kan vende tilbage til og tage en snak med barnet udfra ved at spørge, hvad der er soldater, røvere, banditter, dovne eller kloge fødevarer for maven.

Og ellers handler bogen om kampen i maven imellem røvere, banditter og soldater efter en børnefødselsdag, og det er gjort på en rigtig fin udefrakommende måde, som en lille film, hvor barnet selv kan bestemme, hvad der er overskud til at høre, hvad der er nødvendigt at høre og allervigtigst, det er ikke barnets egen mave, det handler om, det er Oscars mave. Bogen er god til emnet om kost, fordi den ikke er så voldsom og moralsk, at det kan starte en lille spiseforstyrrelse, for sagt igen, det er jo de voksnes ansvar, men lidt inspiration udefra på den gode måde er okay, og det gør bogen godt, og mine børnebørn på 6 og 8år kunne godt lide den, så den skal læses for dem igen. Du kan se mere på Trines hjemmeside her

Folkekirkens Familiestøtte

Hjælp min familie har brug for hjælp… Jeg får så tit spørgsmålet “Lola kan du hjælpe min familie, eller kender du en, der kan? Vi er kørt fast i problemerne, vi kan ikke overskue selv at komme ud af det igen”, hvor jeg desværre må svare, at jeg selv kun kan henvise til mine materialer ved bøger og app, samt muligheden for en skypesamtale, som kan bestilles via min hjemmeside. Og jeg tør ikke bare at give et navn fra mig, for det handler i høj grad om et godt match personerne imellem. Og når man er en trængt familie, siger man jo bare ja, uden at have overskud til at mærke efter, om det er en person, der kan give det, som man har brug for som familie.

Men nu er jeg stødt på Folkekirkens Familiestøtte, som er godt udbredt i det nord- og midtjyske og på vej til at blive etableret flere andre steder i landet.

Det handler slet ikke om religion. Det handler om profesionelle koordinator ansat til at klæde frivillige folk på og skabe det rette match, således at helt almindelige familier (det er allesammen jo, de tror det bare ikke selv), med helt almindelige hverdagsproblemer, der bare er voksede sig uoverskuelige, og trænger til inspiration og justering udefra. En “forældrerolle-mentor”, der kan hjælpe med at omlægge usikkerhed til sikkerhed. Og endnu bedre, familierne bliver oftest henvist til projektet via sundhedsplejerske eller sagsbehandler, og jeg kan godt lide, at det offentlige er med inde over. Det giver en smule kontrol af indsatsen, som jeg også altid selv har været underlagt.

Så er det dig, der står og mangler en støtteperson, der kan komme hjem hos dig og børnene og give det lille ekstra, der lige kan løfte familielivet tilbage til positiv medvind, så kan du måske få glæde af Folkekirkens Familiestøtte. Jeg har mødt koordinatorerne, og de er ildsjæle, der har lyst til at gøre den lille forskel. Jeg er sikker på, at de gør alt, hvad de kan for at smitte den frivillige, så energien bringes med ud i familien, og hvis ikke har alle ret til at melde fra eller ønske en anden frivillig. Så er det jo hverken familie eller frivillig, der var noget galt med, blot matchet, der ikke passede. Du kan finde Folkekirken Familiestøtte her. Med håb om god familiefornemmelse til alle. Bedste hilsner fra Lola

FAMILIETID 

Christina og Louise med firmaet Designed Learning, mødte jeg for et par år siden, da de var inviteret til et lille arrangement i forbindelse med udgivelsen af min bog “Må vi så få ro!” De var tydeligvis to ildsjæle, der brændte for at udvikle materialer, der kan give mere tid, nærvær, fordybelse og åndehuller i familielivet, og så bliver min opmærksomhed jo toptunet.

De følte sig meget inspirerede af mit oplæg omkring min bog, og nu er det mig, der er begejstret for deres FAMILIETID, som er oplæg til planlægning af familietid. Det er lykkedes for dem at skabe et godt og nemt tilgængeligt og brugbart produkt, derfor fortjener det en anmeldelse her på min hjemmeside.

Det er ikke bare en familyplanner, FAMILIETD sender nemlig en lille personlig hilsen med til den enkelte, og det i sig selv giver nærvær til den pakke, man er ved at åbne. På forreste side er en lille fortælling om begrebet tid, hvilket giver en positiv motivation og fornemmelse af, at FAMILIETID er vigtig, og bør få en høj prioritet i ugeplanen.

Produktet består af tre elementer, piktogrammer (dem jeg er mindst vild med… der er dog lidt godt til den voksne på bagsiden, f.eks. lille oplæg til samtale med barnet eller inspiration til at møde barnet i opgaven fremfor at konflikte ved “skynd dig nu lidt”. Men i min optik er det bedre for nærværet, at barnet får den enkle instruks fra den voksne om næste proces i f.eks. morgenrutinen “så er det tøjet nu” fremfor piktogrammer, hvor den voksne alt for ofte istedet siger: “Prøv at se på tavlen, hvad du skal nu”. )

Det andet element i FAMILIETID produktet er ugeplanerne, og dem er jeg vild med. Jeg kan rigtig godt lide deres enkelthed, deres helt dæmpede farve, som netop lægger op til ro og nærvær. Og på bagsiden er der en lille tekst med en lille opgave, som lige kan være den, man giver til den 5årige, der er klar til afgang, men skal vente på, at den voksne får gjort tvillingerne på 2år klar. Eller som en lille samlingsopgave ved eftermiddags snack tid efter hjemkomst fra skole/daginstitution. Flere steder i min Lola Jensen app lægger jeg op til styrken i et ugeprogram, som kan tegnes selv og printes ud. FAMILIETID produktet har det, som jeg lægger op til i det hjemmetegnede, men giver lige det lille ekstra fra sig.

Det tredje element i FAMILIETID er en årskalender, hvor de tilbagevendende begivenheder som f.eks. fødselsdage og ferier kan skrives ind ved årets start, og så lige skæves til for at få det lagt med i ugeplanen.

I produktbeskrivelsen lægges der op til, at materialet er for de 4årige plus, og det er ramt spot on.

FAMILIETID er enkelt, let tilgængeligt, inspirerende, kan stå eller hænge og fylder begrænset på en væg. Derfor får produktet min fulde anbefaling. Du kan læse mere om produktet her.

CREO family 

Helt billigt og lige til at gå til…Hvad skal jeg lave”, spørger barnet, og den skarpe konkurrence imellem noget kreativt med voksdug på bordet, eller den umiddelbart lettere løsning ved at tænde for tablet eller TV, finder vej til matriklen. Når jeg så falder over helt enkel kreativ inspiration, som endda ikke kræver et halvt værelse fyldt med krea-ting, så kan jeg kun slå hænderne sammen af begejstring. CREO family er en hjemmeside fyldt med inspiration til en gråvejrsdag. Du finder CREO family’s hjemmeside her

Den store snikke snakke bog

Når en bog med ekstra gode muligheder, lander i min postkasse, så må den have anerkendelse retur. Det fortjener ”Den store snikke snakke bog” skrevet af Ina Haller. Umiddelbart, da jeg fik bogen i hånden, tænkte jeg: ”Jamen samtalens muligheder ligger jo bare i vores DNA, og er gået i arv. Så hvorfor en bog fuld af forslag til dialog med barnet ”skåret ud i pap”, er det dog nødvendigt?” Men jeg kender jo godt svaret fra virkelighedens iagttagelse. Jeg ved ikke, om inspirationen er nødvendigt for alle, men mange familier og dermed børnene, oplever i dag, at samtalen har fået mindre fylde, og er blevet overhalet indenom af Tablet, TV og Smartphones.  Forældre sidder med disse gadgets ting, og det samme gør børnene. Og det der går tabt, er iagttagelse af omgivelserne og den gode samtale, og derfor også udvikling af barnets sprog og ordforråd. Jens og Rikke fra CIHA har skrevet forord til ”Den store snikke snakke bog”, og de ved om nogen, hvor stor forskel en omhyggelig og vedholdende sprogstimulation er, for de er forældre til to piger, der er født døve, og som har været afhængige af sprogstimulationen. Jens og Rikke vil gerne videreformidle deres egen erfaring med sprogstimulation, og har derfor en webshop, som du finder ved klik HER, hvor det også er muligt at købe snikke snakke bogen, som er en rigtig god mulighed for at omlægge fra tablet til samtale. God læselyst  og bedste hilsner fra Lola

      

FINURLIGHEDER

Som familievejleder, der i det daglige oplever forskellen på familiehverdag med og uden kreativitet, med og uden tablet og teknik, kan det kun glæde, når fantastiske kreative kasser finder vej til min opmærksomhed. Jeg får ikke noget kommercielt ud af dette skriv, jeg får kun glæden ved at videreformidle gode produkter og oplevelser.

I en travl familiehverdag kan det være en tidsudfordring at få købt ind til kreative aktiviteter, ligesom det, når det så endelig sker, kan blive en noget dyr oplevelse, fordi der lige skal købes både dit og dat for at formå den fuldendte kreativitet. Der ligger ikke bare, som i gamle dage for ikke så længe siden, et lille depot af lidt af hvert i et familieskab.

Her kommer kreative kasser, som dem FINURLIGHEDER sender, til kraftig, solid, veloplagt og nem undsætning, fordi de i en og samme kasse sender ALT, hvad man lige kan behøve for en kreativ produktion, der ender med at blive til noget, som barnet finder stor tilfredshed ved, og som vil gøre glad på barnets, forældres eller bedsteforældres hylder eller vindueskarm.

Kasserne fra FINURLIGHEDER får også en ekstra stjerne fra mig, fordi man helt fra før åbning af kassen, kommer i godt humør og maks frihed til egne kreationer, fordi kassen så flot og rigtigt lægger op til “du kan følge anvisningerne, men også lave dine helt egne kreationer udfra fri fantasi”. Og det er det sidste børnene oftest vælger, og de nyder, at de ikke skal leve op til en tegning, der styrer i en bestemt retning.

FINURLIGHEDER tildeles også en ekstra stjerne, fordi det ikke er et abonnement, hvor man bindes til at modtage x antal kasser, som i sig selv kan stresse, hvis kassen fra sidst ikke er kommet i brug, når der kommer en ny. Med kasserne fra FINURLIGHEDER kan man bestille en kasse til en uges efterårs- eller vinterferie eller til en tur i sommerhus som reserveaktivitet, hvis det bliver en ferie med 14 dages dansk regnvejr. Den kreativitet, som barnet selv finder frem til i et øjebliks kedsomhed, kan næsten ingen andre aktiviteter komme på højde med. Det skulle da lige være, hvis den voksne får lyst til at sidde kreativt med ved bordet sammen med alle de gode materialer og en god voksen-barn snak, så er lykken gjort. Sådanne stunder hjælper FINURLIGHEDER godt på vej. God fornøjelse.

Du finder FINURLIGHEDERs hjemmeside her

Min mave – Sommetider møder jeg en familie, hvor nyt barn er i vente, men som familievejleder kommer jeg jo først rigtigt med i samarbejdet, når barnet er født. Derfor kan min hjemmeside ikke give meget til dem, der ønsker et forum med andre gravide. Det kan derimod hjemmesider som fx min mave. Her bliver ofte dannet gode netværk med andre gravide som kan være til støtte både før og efter barnets ankomst.

Pengeby. Det er super vigtigt at lære børn om penge, og det er super vigtigt at ramme en formidling, der passer barnets alder/modenhed. Jeg har haft den fornøjelse at være med til at udvikle Pengeby for Danske Bank. Jeg kan rigtig godt lide det færdige produkt, fordi der er minimum af reklame i det, fordi det er let tilgængeligt, fordi der er god vejledning undervejs til voksen, barn og ung. God fornøjelse med at give barn og ung en brugbar forbrugerdannelse, så det ikke løber fra dem med let tilgængelige forbrugslån efter at have rundet de 18år. Der skal ikke mange ungdomsønsker om nyeste mobil, bil, tablet og rejser ind over, før gælden er større end lånemuligheden, når øverste ønske pludselig er en bolig sammen med kæresten. Bedste hilsner fra Lola

Mødrehjælpen Jeg har med min nye bog “Pas på familien, også når den går i stykker”, gjort hvad jeg kunne for at give inspiration til alle de facetter og vinkler, som en skilsmisse kan føre med sig. Men måske du, trods mit forsøg på grundighed, alligevel mangler svar på noget specifikt. Hos Mødrehjælpen er der også hjælp at hente, både gennem graviditet og barsel, men også hvis familielivet bliver svært.

Home. Skal du flytte med familien? Ejendomskæden HOME gav mig en fantastisk opgave “vil du give os alle dine familieflyttetips i små videoklip og samlet også i en bog” en opgave jeg kun kunne sige ja til. De ting jeg kan, har jeg lært i alle de dejlige familier, der har vist mig tillid og lukket mig ind i deres familie. Her har det jo gennem årene også handle om flytning, både tanker forhånds, i processen og bagefter og ved skilsmisse, og al erfaringen herfra er nu samlet i en bog, som du gratis kan hente i din lokale HOME. Så går du med flyttetanker, står overfor en flytning eller lige er rykket ind i ny bolig, så er der masser af fif og tips at hente i bogen “Kom godt hjem”

Her er link til Home’s hjemmeside, hvor det er muligt at se videoen, hvor jeg kommer med flytteinspiration.

Børns Vilkår Børns Vilkår arbejder på at ingen børn i Danmark bliver svigtet.

Helen Lyng Hansen – Spørgsmål som ”hvad kan mit barn tåle at spise i 6 måneders alderen”, eller ”hvilke fødevarer påvirker mælken, når jeg ammer, er gode at stille til egen sundhedsplejerske. Og er hun ikke lige tilgængelig de næste uger, så prøv at skrive til Netsundhedsplejerske Helen Lyng Hansen. Hun har desuden også skrevet flere bøger om både søvn og mad.

Dansk Center for Undervisningsmiljø har netop udgivet en video med 4 gode råd til forældre, når de skal vejlede deres børn om færden på nettet.  Videoen kan ses her.

Netdoktor Hvad fejler mit barn? Det kan være så meget, for med små børn kommer og går feber og knopper, og kan skabe megen usikkerhed hos nybagte forældre. Spørg egen læge eller sundhedsplejerske, og er de ikke tilgængelige den næste tid, så kan Netdoktor måske lige give det manglende svar… men pas også på for en tur på nettet kan få barnet til at fejle alverdens ting, sygdomme som man slet ikke vidste eksisterede. Og for meget af den læsning kan tage den sunde fornuft fra forældre, som derved ikke får ligeså let ved at vurdere barnets reelle tilstand.

Kamma og Kamal af Mette Vedsø

Rigtig mange stjerner herfra til Mette Vedsøs bøger om Kamma og Kamal. Når de socialt dannende emner om hverdagsliv i familien, forelskelse, kulturelle forskelle og ægte holdbart venskab omkring alt det svære, på en så ligetil, flot illustreret, lettilgængelig, varm, kærlig og humoristisk måde forenes i læse let bøger for børn, så fortjener bøgerne en særlig hyldest og opmærksomhed. Bøgerne er bare spot on, og kan kun bidrage til børns læselyst, især fordi historierne i den grad flytter ind i både barn og voksens hjerne, og derfor giver så godt oplæg til ”i min klasse” eller ”min ven” snak mellem barn og voksen.

 

Gode bøger fra min sommerferielæsning

Freddy og Fantasine på nullermandssafari af Malene Borum Pedersen

Når lige dele mor til en knap 2årig i selvstændighedsfasen, en grafisk designer, en kvinde uden pædagogisk hverdag men med kæmpe interesse for børns trivsel, og en far med far-x-faktor, der bare på helt naturlig vis, benytter den metode, som til alle tider har skabt succes i hverdag med børn, og en mor der giver sig selv lov til at være nysgerrig på farens vej til tandbørstesucces, og disse dele samles i en bog, så kan det kun blive en fantastisk, og det blev det. Ved første øjekast i bogen vil nogen måske tænke: ”Skal hverdagen med børn være gøgl og cirkus, for at få børn til deltage i dagligdagens gøremål?” Sådan ville det se ud, hvis bogens 20 begivenheder fik al den virak hver eneste gang, og hver eneste dag, og år ud og år ind. Men sådan er forslagene jo ikke tænkt. I perioder bøvler samarbejdet mellem barn og voksen måske lidt om morgenen, og med positiv tilgang og lidt leg ud fra bogens forslag, så kører morgenen igen på skinner. Kort tid efter afløses det af en periode, hvor badet bøvler, og så kommer bogens forslag i fokus om dette nogle dage. Det er sjovt for mig at læse bogen, da den fuldstændig gengiver min måde at møde mine egne børn i disse situationer, da de var små og nu også mine børnebørn og har også som familievejleder inspireret forældre til at benytte denne stil, da den kommer væk fra sure miner og skæld ud, som jo får barnet til at miste lysten til samarbejde. Fagligt får den topkarakter, fordi den er grundig og gennemarbejdet, og anerkender børnene, men er totalt renset for en masse ord og forklaringer, anerkendelsen sker i handlingen. Bogen har en legende let tilgang til hverdagen med børn, den har humor og er optimistisk og uden løftet pegefinger. Den ser muligheder frem for umuligheder, hurra for den tilgang til børneuniverset. Bogen kan helt sikkert gøre en positiv forskel for forældre og børn i hverdagens dagligt tilbagevendende situationer. Bogen er inspiration til at komme væk fra skæld ud, som hurtigt vil blive erstattet af lyst og vilje til samarbejde, hvis de meget enkle anvisninger følges. Jeg skal i gang med at lære nogle af de små vers udenad, for de vil være en skøn fornyelse til mit eget repertoire. Og børnene vil elske det, og de vil elske at få læst bogen højt. Lola Jensen/Familievejleder.      

Hjernebøger af Anette Prehn

Jeg er begejstret for Anette Prehns små skønne bøger om hjernens finurligheder og (u)muligheder.

Som familievejleder gennem 34 år har jeg bemærket, hvordan familielivet i den grad har taget til i udfordringer for både børn og voksne. Der hviler et øget pres og større forventninger på næsten alle fronter, og det er hjernen slet ikke designet til at kunne magte.

For at hjælpe familier det bedste jeg kan, samler jeg på materialer, der har en enkel, ligetil og letforståelig tilgang til ellers ret svære emner. En tilgang som ikke komplicerer men klargør, og er let at omsætte fra tanke, til forståelse og måske til handling, der hvor det skønnes nødvendigt.

Anette Prehns bøger i Hjernevenner-serien er eminent gode oplæg til læsning eller samtale med større børn og unge, de kan hjælpe til forståelse af nedsmeltninger og hjernens “vildspor”, og giver også inspiration til at få hjernen på ret kurs igen.“

leg2Det er jo en af mine helt store mærkesager, at der sættes tid på brug af tablet, tv og andet teknik for at give børnene ro, nærvær, tid til fordybelse og fysisk samvær med hinanden. Men så kan det godt være et problem, især til en start, at give børnene ideer til alternativer “hvad skal vi lave?”

Jeg har også i min bog “Må vi så få ro!” foreslået, at børn igen får mere leg ude, fordi det at have højt til loftet sammen med frisk luft og uden akustik, giver mulighed for at børnene kan få renset og nedkølet pandelapperne, “men hvad skal vi lave?”, når legen ikke går i arv fra de større børn i kvarteret eller er glemt?

I min bog har jeg også lagt op til at bytte det høje aktivitetsniveau ved børnefødselsdage i form af svømmehal, burgerbar, bowling med mere ud med en gammeldags fødselsdag med stop dans skattejagt og lagkage… “men hvad kan vi lege ved den næste fødselsdag?”

Og her kommer appen LEGEHJUL til undsætning. For 49kr (en tryllekunstner eller temafødselsdag koster 2500kr, og kan kun bruges en gang) får man en app fuld af de gamle lege, og nye kommer hele tiden til for de samme penge. Den er meget overskuelig, og det er netop de gamle lege, den giver inspiration til på helt enkel vis. I første omgang tænker man “jamen den leg kendte jeg jo godt i forvejen, jeg kender faktisk dem allesammen, og det er der jo ikke noget nyt i”. Nej, men det er netop denne apps kvalitet, at den hjælper alt det gode gamle frem igen, som man godt kan huske, men som alligevel var glemt, og netop kun kommer frem ved hjælp fra appen.leg

Appen kan altså bruges til børnefødselsdage. De store elever i skolegården, der har opgaven som legepatrulje eller konfliktmægler, kunne have den på mobilen, som inspiration til aktiviteter med indskolingseleverne i frikvarteret. Forældre i en klasse eller på en villavej eller i et boligkvarter kan downloade den, og skiftes til at stå for at samle børnene til udendørs fælles leg i weekenden. “Tobias far og jeg har lige drejet på legehjulet, og er klar med remedierne til en gang dåseskjul ude på vejen om en halv time, kom og vær med”. Held og lykke med at få Barndommens Gade tilbage. Lola

Du kan finde Legehjul´s hjemmeside her.

NF_logo-inkl-bamserPå en top 3 over de ting, som forældre med småbørn føler sig mest udfordret omkring, ligger helt klart putning af børnene og søvn og natten. Overskriften for den gode søvn, er mest mulig ro om dagen, samme rutiner frem til putningen, afsluttende med en lille bog, derefter to sange, hvor den første kan variere og den anden bør være den samme hver dag (vælg en du kan lide, for du skal synge den flere tusinde gange), så barnet fornemmer ”nå, nu kom vi hertil, så er det tid at give sig selv fri til søvnen”.  Herefter virker det rigtig godt for mange børn, at en kendt stille sang uden hurlumhej spiller på værelset. Og til det formål er NORLY & friends et perfekt produkt, fordi musikken er på et højt kvalitetsniveau, sat nænsomt sammen i behagelig balance, og med den lille søde ting indbygget, at barnets navn er indsunget i sangen så det bliver en personlig godnatsang. Musikken luller barnet ind i søvnen, og er passet til i tid, så det stopper efter et stykke tid, så det ikke kører som baggrund hele natten, men blot lige hjælper til i overgang fra vågen til sove. Dog kan musikken tændes igen, hvis barnet senere på aftenen eller i løbet af natten ”popper” op. NORLY & friends kan hjælpe barnet med at slippe sig selv fri af hverdagens oplevelser, der måske rumler i hovedet, og komme fra vågen og over i søvnen. Bedste hilsner fra Lola

Her finder du NORLY & friends hjemmeside med mere info.

Jeg synes, at det er vigtigt at lytte til boganmeldelser fra dem, som er bogens målgruppe. Så da mit 10årige barnebarn meddelte, at han ønsker sig flere Tom Gates bøger i julegave, ja så må bogen ramme plet. Der er i alt 11 bøger i serien, hvoraf de 4 første er oversat til dansk ved forlaget Høst og Søn. Hvad gør bogen god? Her kommer mit 10årige barnebarns boganmeldelse af bog nummer et:

”Det er så sejt lavet… agtigt. Starten med stilen fra sommerferien var så god, og tegningerne gjorde noget helt specielt… der var meget humor, og humoren var sjove ting, som han lavede, og de ting var så fjollede, men kunne foregå i virkeligheden. Jeg synes, at bogen kan læses af børn fra 8-12år. Bogens hovedperson er meget fræk. Gør ting som man ikke må, men når man godt ved, hvad der ikke er okay, så er det dejligt at læse om en fræk dreng. Men de børn der er vilde i forvejen, skal nok læse den sammen med forældrene, ellers kan man godt få nogle gode ideer. Men hvis forældrene så læser med, så kan man jo snakke om det, så man kan lære, hvad man ikke må. Jeg glæder til flere skøre historier og oplevelser i den næste bog”. Jamie 10år

Liz Pichon_Tom Gates_Alt er superfedt

carrotCARROT HUNT Nu har jeg i 33år som familievejleder tegnet det ene uge eller månedsskema efter det andet til skiftende familier, hvorpå de enkelte familiemedlemmers mål for forandringer og handlinger er skrevet på. Jeg har igennem årene været med til at skabe det ene ”overtegnede” køleskab eller opslagstavle efter det andet. Familiernes jagt på målet har været både slidsom, forandrende, anerkendende og indimellem endda givet festjagtfornemmelse. Skemaerne har været rigtig ok som redskab for handlingen, men bestemt ikke altid lige æstetiske i deres udtryk i de mange fine hvide samtalekøkkener med stålfront og loft til kip. carrot2Derfor må jeg indrømme, at jeg sendte flash tilbage til de mange køkkener, jeg har ”pyntet” med mine hjemmegjorte skemaer, da jeg blev præsenteret for THE CARROT HUNT og deres smukke materiale til samme formål. Jeg er sikker på, at det vil være langt kønnere at have CARROT HUNT hængende i sit køkken eller alrum på den lange bane, end mine hjemmegjorte laminerede computerversioner. Og så tror jeg også, at CARROT HUNTS fine produkt vil få familien til at stramme op på aftaler noget oftere og mere langtidsholdbart omkring fx ”pligter, lommepenge, lektier, computertider, værelsesoprydning og meget mere”, simpelthen fordi den smukke tavle appellerer til gentagelser og aftalefornyelser. Rigtig god FAMILIE HUNT. Det gør kun opgaver sjovere, når der indgår en jagt, dokumentation, anerkendelse, opmærksomhed på hinanden og belønning i opgaven.

carrot 3 CARROTHUNT tavlen kan købes her

Bogen SPILLEMATITIS. Rigtig mange forældre har dagligt tanken; ”spiller mit barn for meget computer?” og forældrene har også følelsen af at have et øget antal konflikter som konsekvens af for meget PC og tablet, og især konflikter og sure stemmer tilbage fra barnet, hvis man som forælder prøver at omlægge hverdagen og give spillebegrænsning.

Men det er rigtig godt at få givet sit barn et fornuftigt forhold til en ok spilleramme, og få rammen indarbejdet før barnet fylder 7 til 9år. Fra 9års alderen øges muligheden for at spil og PC og mobil og tablet skaber afhængighed nemlig. spilmatitis

Den umiddelbare vej til god ramme omkring tid ved gadgets, er jo via den daglige snak med barnet, og daglige styring fra forældre, så niveauet holdes et sted, hvor barnet stadig har plads til at have sin interesse rettet mod alle livets andre vigtige facetter.

Det er altid godt at have et udefrakommende materiale at tale ud fra, når man skal igennem til sit barn med sin mening. Det kan være i form af små sætninger fra artikler i avisen eller på nettet, det kan være udtalelser fra TV, men det kan bestemt også være oplæsning fra en bog. Og til det formål er bogen SPILLEMATITIS rigtig brugbar sammen med de 6 til 9årige. Den er god, fordi den er skrevet af 11årige Alexander sammen med sin far, hvilket gør, at bogens historie er som taget ud af de fleste spilleglade 7 til 10årige drenges hoveder, og det gør identifikationen med bogens hovedfigur i top.

Desuden er der masser af små passager i bogen, hvor det er værd at stoppe op og tage en snak med sit eget spilleglade barn. Husk dog at undlade at sammenligne med sætninger som ”det er jo ligesom dig”, for det vil blot gøre barnet stædigt og dermed ødelægge muligheden for barnets refleksion omkring teksten. Spørg hellere åbent: ”Hvem spiller mest i din klasse?” ”Hvad spiller de forskellige?” ”Hvilket spil er mest populært?” ”Er der nogen i din klasse, der bliver vildere eller taler grimmere på grund af spil?” ”Hvordan kan det mon være, at Silas blev så sur, fordi han ikke fik den gave han ønskede sig” ”Forældrene kunne godt have fortalt ham inden fødselsdagen, at det ønske var for dyrt” ”Hvordan mon Silas og hans ven reagerer, når der nu er mere leg med legetøjet og mindre spilletid hos Silas?” Osv. osv.

Jeg er sikker på, at det er nogen af ovenstående snakke, der har været hjemme hos Alexander og hans familie, og at disse snakke har skabt grundlag for bogen, hvilket nu giver andre forældre muligheden for at få låne bogens oplæg til samme snak med egne børn, hvis det skønnes nødvendigt.

Tak Alexander og far, fordi I har givet os andre et oplagt materiale til en vigtig snak med børn om spilleniveau, -begrænsning og -konsekvens.

Hammer_Sushi_FORSIDE_FINAL_WEB 72 dpi_RGBMin helt personlige mening er, at der i dag udkommer ALT for mange børnebøger omkring socialrealisme. Selvfølgelig er det dejligt for børn at møde sig selv og egne udfordring i en børnebog. Selvfølgelig bør børn gøres kloge på livets mangfoldighed og inspireres til rummelighed i forhold til børn med særlige udfordringer. Men børn bør altså ikke høre så meget om alt det svære i livet, at livet kommer til at føles fuld af risiko for at miste og fejle alt muligt og meget andet. Børnebøger om svære og særlige emner bør desuden skrives med mere optimisme, håb, humor og med oplæg til individuel refleksion, der ikke er styret af forfatteren.

Kunsten at ramme socialrealismen på den måde mestrer forfatterne Anne Sofie Hammer og Sira Stampe med deres bog ”Hjemme hos mor får jeg altid Sushi” udgivet af forlaget Høst og søn, hvor Magda som delebarn efter skilsmisse i den grad spiller kispus med far. Hver gang han siger nej, siger Magda: ”Det må jeg ellers hos mor”, hvortil far spørger ”er det rigtigt?” og får svaret ”selvfølgelig er det rigtigt”. Og således kommer Magda til at få det, som hun vil, hvilket hun jo så også kan bruge hjemme hos mor, for ”det må jeg altid hos far”. Og det er så skønt, at hun bare bruger det, fordi det er den mulighed deleordningen giver hende. Det er det , der gør børn fantastiske, at de kan det samme i samme situation, selvom de ikke har aftalt det med hinanden, og den tone har bogen, og det gør den til skøn læsning.

Jeg er sikker på, at bogen vil få mange voksne til at smile af sig selv og egen nervøsitet over måske at stå tilbage for den anden banehalvdel. Jeg er så sikker på, at voksne vil smile af de fordele, som skilsmissen i denne bog giver Magda og mange andre børn. Jeg er sikker på, at mange skilsmisseforældre efter læsningen vil dæmpe noget at deres frustration eller angreb på den anden banehalvdel, når de har læst, hvor let Magda har mulighed for at spille de to banehalvdele ud mod hinanden, uden at hun har andet motiv end at få det bedste af det bedste ud af dagen begge steder. Jeg er sikker på, at mange børn ved højtlæsning af bogen vil tænke: ”Hov jamen det er jo mig, er det sådan jeg gør det/er?” Og undlader forældre undervejs at sige ”du snyder måske også mig, når du siger, at det må du gerne hjemme hos mor?” så vil barnet, efter at have spejlet sig i Magda, ligeså stille lægge sin ”bruge det på den anden banehalvdel” metode væk igen.

musicarma_bogDet er med kæmpe fornøjelse og glæde, at jeg præsenterer denne måneds vinderpræmie, som også skal ligge på min hjemmeside under Lola anbefaler. Jeg, som samler på initiativer, der kan give børn ro og langsom tid tilbage, blev så glad over mødet med Claus Behrens musik og tilhørende bog med skønne billeder i fantastiske farver, og forslag til afslapning og efterfølgende aktivitet. Og det var en glæde også at få lov at skrive forord til materialet, og det fik al den hyldest jeg kunne give fra mig:

Jeg kan kun anbefale at købe materialet på Musicarma.dk det kan give perfekt ro til afslappende stunder med tegning eller perleplader, lidt baggrund ved lektietid eller som slumre ind historie og musik ved sengetid. Rigtig god fornøjelse. Lola Jensen

Musicarmas Facebookside

SB_Logo_Main_Black_Orange_288På vegne af alle de familier, jeg har mødt, som har bøvlet og bakset med skilsmisse, selvom de havde de bedste intentioner, men stod for alene med det, fik for sen hjælp, eller det var kun den ene, der havde råd til advokat, blev jeg så glad for et møde i sidste uge med to jurister Charlotte og Julie, der har stor erfaring indenfor skilsmisserådgivning.

Nu har de etableret firmaet www.skilsmissebarnet.dk hvor målet er at give vejledning til begge forældre sammen (i tillæg til at der også ydes rådgivning til den enkelte forældre – dog aldrig med sigte om konfliktoptrapning), og gerne så tidligt, at det mere ligner forberedelse til fremtiden end oprydning af fortiden. Rådgivningen fra de to jurister har også en god ramme for det økonomiske overblik, således at honorar til advokatbistand ikke løber løbsk, hvilket gør at flere familier kan finde råd.

Vi havde et møde hjemme hos mig (hvilket i kan læse mere om her) og det var så tydeligt, at de to jurister Julie og Charlotte tænker helhedsorienteret, tænker hele familien ind i vejledningen, og tænker både før, under og efter skilsmissen. Og den tilgang kan jeg kun give min bedste anbefaling.

I tillæg fik min bog ”Pas på familien” en stor anbefaling af de to jurister se omtalen på deres hjemmeside her. Tusind tak for det. På vegne af familier på vej til skilsmisse, tusind tak for jeres initiativ, og god vind med det hele. Bedste hilsner fra Lola

Flere links til hjælp til den gode skilsmisse.

Jeg har via et Facebook indslag, om hjælp til skilsmisse med børnene i fokus, fået endnu flere links til Facebooksider/hjemmesider, hvor der kan hentes inspiration til den gode skilsmisse.

På Facebook findes følgende Skilsmisserådgivning i børnehøjde.

YouTwo app, hjælp til parforholdet og Landsforeningen for Børn og Forældre

Samt hjemmesiden  Kidsrescue

I sommers fik jeg tilsendt bogen om Filifytten og jeg kan da kun ærgre mig over, at jeg har ventet så længe med at få sådan en god læseoplevelse, men dagene går, og jeg må sige ”bedre sent end aldrig”. For nøj hvor var det en god oplevelse at læse bogen sammen med mit barnebarn, en pige på 7år. Bogen er helt uden billeder, hvilket fortælles til en start, først til defilifytbog1n voksne og så til barnet. Indledningen til barnet gjorde jeg dog kortere med mine egne ord for ikke at miste hendes interesse, børn i dag zapper jo mere, så de falder nemt fra. Havde måske ikke behøvet det, for mit barnebarn er nem at fastholde i højtlæsning fra bog, men i førstelæsningen valgte jeg alligevel min egen lidt forkortede introduktion til Fillifytternes eventyr uden billeder, som fortalte mit barnebarn, at hun selv skulle være med i billeddannelsen og løsningsforslag til Tyt og hans to venner Morten og Bertha.

Faktisk er min holdning, at voksne bør læse en ny bog selv første gang, eller i hvert fald skimme den, for at få den vigtige fornemmelse af bogen, der gør det muligt at betone fortællingen rigtigt, samt som det er tilfældet for mange bøger i dag efter min mening, at rense den lidt for ”fuck ord”. Men igen… med tiden som undskyldning… jeg læste den første gang uden den mindste forberedelse.

Jeg kan give bogen så meget kompliment, for den er virkelig nem at læse, nem at betone rigtigt, hvilket jo øger interesse og spænding. Især i bogens første to tredjedele flød fortælling og betoning bare for mig (en anelse mindre i den sidste del, måske fordi vi læste bogen i et træk, og jeg derfor havde mindre energi til betoning til sidst, det vil jeg opklare ved næste læsning).

Den 7årige var fuldstændig fængslet i fortællingen. Den 5årige lillesøster, som befandt sig i periferien. Kom i ny og næ forbi for at se, om der dog ikke var et billede, der kunne vise det skøre Filifytien, som jeg læste om. Jeg vil prøve at læse den for hende alene en dag for at se om jeg, ved hende og jeg alene om historien, kan holde hende fast i fortællingen uden billeder.

Men med den 7årige var det ingen sag. Hun sad naglet fast i sofaen. Og hun fandt det så sjovt, at hun skulle være med til at finde forslag til at komme videre med ting fra Tyts taske, og blev tydeligt glad for at hendes forslag jo lige efter blev anerkendt af Tyt… og det uanset hvad hun valgte. Valgene gjorde hun efter ingen eller en kort situationssnak med mig, hvor jeg lige ridsede op for hende, hvad det var Tyt, Bertha og Morten stod overfor af udfordring, hvilket gjorde hendes valg ”rigtige”… set gennem den voksnes optik. Men kompliment til bogen for at der er frit valg for barnet. Det kan skabe en ny fortælling næste gang, hvis hun og jeg bestemmer os for at gå ”den skøre vej” ved at løse det med fx luftballon.

Da vi i fortællingen kommer til beskrivelsen, at græsset er blåt, siger jeg: ”Hvordan ville det mon se ud”, hvortil hun siger ”det ved jeg godt, jeg kan da tegne det”, hvilket gjorde det nødvendigt at flytte fortsættelse af fortællingen ind til mit skrivebord. Da hun var færdig med tegningen af det blå græs, havde min højtlæsning skiftet scene, og hun ønskede sig endnu et papir og tape. Hun tegnede nu, mens jeg læste. På et tidspunkt siger hun: ”Mormor hvor mange kapitler er der endnu”, hvortil jeg svarer ”vi skal i labyrinten og op til troldeslottet”. ”Okay” siger hun ”så giv mig lige to papirer mere”. Og det kom der så de fotograferede tegninger ud af.   

2016-11-08-12-43-57Normalt er mit barnebarn lidt mere omhyggelig med detaljerne, men det gav min højtlæsning ikke tid til. Hun måtte et par gange sige ”vent lige lidt med at læse videre”. Fortælling og barnebarnet tegnende ved min side, gav mig det billede, at jeg læste bogen højt for en indskolingsklasse. Et kapitel om dagen, hvortil de skulle tegne det, de hørte. Det ville give en kanon oplevelse, det er jeg sikker på. Jeg tror endda, at historien kunne holde selv det mest urolige barn fanget ved kraftig betoning, fordi billederne i bogens fortælling er så overdrevet fantasifulde. Og også fordi fortællingen2016-11-08-12-44-03 er fuldstændig fri for ord som fuck, skid og lort, hvilket mange børnebogsforfattere benytter sig af i dag, ”fordi det jo er sproget blandt børn, og derfor skal med for at fange dem”, forsvarer de. Men disse ord er næsten altid kun tændstik til lunten i et uroligt barn i klassen, som kan få meget sjov ud af disse ord fra sin plads i klassen med 24 andre klassekammerater, hvilket kun skaber unødig støj, og giver barnet en unødig negativ oplevelse.

Jeg ved godt, at jeg skal høre for at være ”hende den teknikforskrækkede”, men jeg er ikke etplakat sekund i tvivl om, at ingen tablet eller lignende kan hamle op med en bog som denne i udvikling af den innovative, omstillingsparate, kreative fremtidige medarbejder med evne til at finde løsninger i et fællesskab med andre medarbejdere, som jo er Danmarks fremtidsgrundlag. Jeg glæder mig så meget til nye eventyr med Tyt, Morten og Bertha, og kan samtidig opfordre til at støve lignende bøger op, for de er unikke for barnets blomstrende kreativitet. Tillykke til bogens forfattere for at have ramt plet. Bedste hilsner fra Lola

I kan læse mere om Filifytten her på deres Facebookside.

RAM’N Med fem børnebørn i aktiv tegnealder, hvoraf de tre er piger, som leverer ekstra mange tegninger, ja så er mit kontor og hver eneste mulige ledige opslagsplads i huset plastret til med skønne børnetegninger. Jeg elsker deres tegninger. Jeg elsker at modtage dem, og de bliver afleveret med så stor glæde og forventning og ”hvilken hånd vil du have?”, hvor jeg skal igennem ”højre, venstre… begge to” hver gang. Og deres fryd i øjnene kaster så meget kærlighed, hengivenhed og forventning fra sig, at mormor/farm2016-10-09-16-16-10or hjertet totalt smelter.

Men jeg ved også, hvor meget det betyder for børnene, at man som voksen fortsætter med at værdsætte deres ting. Specielt den ene af pigerne på fem år, og lige nu også den yngste, en dreng på knap tre år, holder kraftigt øje med, at deres tegninger stadig hænger der. Men skal alle deres tegninger blive hængende, så giver det jo selvsagt det problem, at der ikke bliver plads til alle de nye tegninger.

Da mine egne børn var små, gemte jeg deres tegninger i en kasse på loftet, og har dem stadig. Lige nu tænker jeg, at jeg så også skal have fem (nummer seks barnebarn er på vej J) kasser til børnebørnenes tegninger på loftet?

Smarte rammer fra RAM´N er kommet mig til undsætning, fordi disse rammer giver mulighed for, at man kan gemme rigtig mange tegninger, omkring 50 eller flere, i selve rammen, ved blot at sætte en ny tegning ovenpå den gamle. Og børn2016-10-10-10-00-41ene oplever det positivt, at de ved, at de gamle tegninger sidder gemt bagved på en god og vigtig plads, og derfor på en eller anden måde stadig sid
der på væggen blot bagved den nye tegning, og den gamle tegning kan jo altid flyttes frem, og blive den forreste tegning igen. Desuden er rammerne så smarte, at de er sat op med en skrue, hvilket gør det muligt at veksle mellem at have rammen på langs eller på højkant, alt efter hvad barnets tegning har brug for.

Så smart et produkt skal helt bestemt have en anbefaling her på min hjemmeside, ligesom jeg har fået en ekstra ramme af firmaet, som vil være denne måneds præmie til en heldig vinder som medlem at mit forum.

Bobles Alle der får en god ide omkring noget nyt, må være glade og stolte over egen kreativitet. Men udviklerne af Bobles har grund til at være det ekstra, for Bobles kan bare det hele (også ”røve” en væsentlig del af boligens kvadratmeter, men selv det foregår på den gladeste måde med former, farver og figurspræl).

Børn der vokser op med Bobles omkring sig, har gode betingelser for, at den frie kreative leg med gode muligheder for bevægelse, koordination og grovmotorisk øvelse/udvikling, vinder over den alt for stille aktivitet ved tablets, TV eller computer, og det endda helt uden de voksnes involvering, fra 1 til 2års alderen ”kalder” Bobles selv børnene til sig. Og små som store kan være med. De mindste får selvfølgelig den nødvendige hjælp af forældrene, hvor en Bobles bliver til en vugge eller gyngehest, og for det lidt større barn at blive til et element i en balancegang eller rutsjebane. Børnehavebørnene kan den ene dag bruge elementerne til stol og bord, næste dag til ”jorden er giftig” for på tredjedagen at gøre elementerne til dyr i zoo eller cirkus, eller en forlystelsespark, hvortil man som voksen kan købe billet, når børnene melder klar til det. Selv de større skolebørn kan bruge Bobles som stol, siddepude stylter mm. Og det allerbedste er, at børnene selv finder frem til alle mulighederne, og helt uden hjælp fra forældrene. Og mulighederne er så mange, så det kan det ikke gøres bedre. Derfor den fulde anbefaling af produktet fra mig. Læs mere her

En kæmpe hyldest herfra til de tre personer bag spillet ”SKÆG & SKØRE BRILLER”, fordi I har udviklet et spil, som kan give os andre en masse sjove timer. At I har udviklet det sammen som familie, mor og to sønner, giver en god fornemmelse fra sig, for så har målgruppen jo været inde over hele vejen igennem udviklingsprocessen. At spillereglerne er så grundigt beskrevet gør det ekstra nemt for os andre, for der opstår overhovedet ingen tvivl undervejs i spillet. At ”skæg og skøre briller” sidder i ansigtet på skift mellem spillerne, giver en ekstra sjov vinkel (derfor også godt at det er anbefalet for ca. 8år og opefter, de mindste er jo ikke så gode til, at der bliver grinet af dem). At det er forudbestemt, at duellen skal foregå mellem den, der lander på feltet, og den der er længst bagud, gør det for en gangs skyld lidt sjovt at være den bagerste, det er jo ellers ikke en følelse, man opnår så nemt… At det pointeres i spillereglerne, at det skal være sjovt – ikke perfekt ved bedømmelsen af de enkeltes præstationer, er en god opmærksomhed at få med. Jeg synes, at det er vigtigt, at børn øves i ”tab og vind med samme sind”, men det må jo gerne være sjovt, mens de øver sig. Tillykke til de tre spiludviklere, I har præsteret et spil, som helt klart kan blive et favoritspil her hos os, og derfor skal det helt klart have en anerkendelse her på min side. Find mere om spillet her.

 

Jeg har glædet mig sådan til at anbefale Anja Hitz bøger om ”Mig og min familie”. Jeg er nok tilbøjelig til at fokusere mest på bøger og materiale til de 0 til 7årige, men mit arbejde som familievejleder handler jo også om inspiration til familier med større børn, og herunder ofte i forhold til de udfordringer man som familie møder i en sammenbragt familie.

 Familievejledningsinspirationen give meget fra sig, men der ved siden af er det så oplagt at søge bøger om emnet til børnene, for det føles altid anderledes, både som barn og voksen, at betragte sin hverdag med dine, mine, vores søskendeflokken lidt udefra med mulighed for spejling. Og til dette formål er Anja Hitz bøger fantastiske, især fordi vinklen er helt skæv, ubalancen er total, alt det der gør situationen ekstra tilspidset er med, og alligevel er fortællingen realistisk, og frem for alt fuld af humor og håb, således at læseren efterlades med følelsen; ”kan de, kan vi også”. Der er lige kommet en ny bog i serien ”Mig og min familie” med titlen ”aldrig helt alene”. Serien kan varmt anbefales til fælleslæsning i den sammenbragte familie, som oplæg til snak, debat og forståelse eller bare dejligt fællesskab. Og man behøver ikke at være skilsmissebarn for at læse bogen, det er jo også dejligt bare at kunne læse sig til forståelse omkring, hvad sidekammeraten i klassen (måske) har at se til i sit familieliv.

ROS_Mig og min familie_5_omslag_FINAL.indd

EGO spillet for voksne kender mange sikkert allerede, men de fantastiske spilleentusiaster hos GameInventors.dk har nu også udviklet et EGO spil til hele familien, og gjort det så godt, at det blev kåret til årets familiespil 2016. Og den titel er velfortjent, for spillet er enkelt, godt beskrevet, tidsrammen er overskuelig, og det at det gælder om at ramme, hvad den enkelte har svaret, giver deltagerne en positiv tilgang til hinanden.

Det kan anbefales, at en voksen spiller læser kortene op, og springer de spørgsmål over, som er lidt for problematiske fx pga. barnets alder, en nylig skilsmisse, stor forskel på to søskende i alder, et spil hvor dine, mine vores børn spiller med og lignende. Man kan godt læse kortet højt: ”Nej det her er altså for svært, prøv at høre…”, og derefter lægges det i bunken af allerede brugte kort. Men ellers giver spillet gode betingelser for at teste, hvor godt familien kender hinanden, og der venter masser af grin og efterfølgende snak, når der rammes helt plet eller langt ved siden af.

Hvis du/I bakser med parforholdet så er Fuelbox, den gode samtale, et fint lille redskab, som kan være med til at stille spørgsmål og bringe svar i tide. Spillet kan give viden om og forståelse for hinandens forskelligheder, meninger, lyster, behov og udfordringer med efterfølgende drøftelse og omlægning, som måske kan få skrantende forhold til at skifte gear. Se mere på her

SHUFFLEbookJeg er vild med SHUFFLEbook som er kort der har billeder på den ene side, og sange eller aktiviteter på den anden. Kortene er så dejlige i deres farver og tegninger, og en god måde at sidde sammen med barnet og enten synge eller lave en aktivitet sammen. Børn nyder, at de fx kan tage en af æskerne med sange, række et skiftende kort til den voksne, som så resulterer i en sang. Den voksne kan så bedre tage æsken med aktivitetsmulighed og blive mindet om “gamle dages” lege- og aktivitetsmulighed med fx kastanjer, muslingeskaller mm., som så kan tilbydes i fælleskab med barnet. SHUFFLEbooks nye skud på stammen er ”Kom og stav med os”, og igen får barn og voksen nogle skønne kulørte kort i hænderne, der leverer bogstav- og stavetræning, markering af vokaler og konsonanter og fjollede rim til glæde og grin for små som storeSe mere her

Følelsbog

Det er så vigtigt, at børn får mulighed for at øve og forstå egne og andres følelsesmæssige tilstand. Og det er tydeligt i samvær med børn, at forstår de sig selv og deres egne følelsesmæssige reaktioner, så giver det også mere overskud til at forstå andres følelsesmæssige tilstand, hvilket på sigt vil gøre barnet mere sikker på sig selv, øge selvværdet og rummeligheden overfor andre.

I gamle dage, faktisk kun fra 50erne og bagud, blev mange børn kuet. De fik ikke lov til at vise, hvordan de følte i forskellige situationer. De var børn på de voksnes præmisser. De blev betragtet som små voksne, der hurtigst muligt skulle blive store voksne for at komme ud og tjene penge. Det har helt sikkert været hårdt for rigtig mange børn, men på nogle områder også lettere (med mindre det var ude i det helt ekstreme), for det var jo ens for alle børnene, og gav sikkert en mere fælles strop at holde fast i, og når gaden var fulde af børn i leg, så gav det mulighed for at lufte sine frustrationer.

Fra 60erne og fremefter blev barndommen taget mere alvorligt, og de fleste voksne, der idag udgør forældregenerationen til de små børn, havde selv som børn gode betingelser for at øve egne og andres følelsesmæssige tilstand gennem nærvær med egne primære voksne og samvær og leg med andre børn. En lille gruppe af nuværende forældregeneration kan se tilbage på en barndom, hvor omgivelserne forlangte, at følelserne skulle fortrænges: ”Hold op med at pive for så lidt.” ”Hvorfor skal du altid ødelægge turen for os andre?” ”Arh, rejs dig op, det er ikke noget at græde for, så gjorde det ikke mere ondt.” ”Der er ikke noget at være bange for?” Osv. osv… En enkel bemærkning eller to eller tre af denne kaliber har sikkert ikke givet skrammer for livet, men var det dagligdagens tone i barnets nærmiljø, ja så har det sikkert fået flere følelser tæmmet og fortrængt, og dette kan ofte give fast arbejde hele voksenlivet for at kunne give sig selv mulighed for at ”slippe fri igen”, for man lærte jo som barn at passe den rolle, man blev sat i.

Det som rigtig mange børn oplever i dag, er en ”kunstig” tilgang til følelser – plancher fra en læringskuffert i vuggestuen med skiftende ansigtsudtryk til snak om forskellige følelser – ikke et ondt ord om det, men kunstigt er det altså…  Det som rigtig mange børn også oplever i dag er, at meget familietid går til job og forældre-maraton, mens børnenes hoveder er begravet i en tablet, hvilket ikke giver mulighed for at træne, øve og forstå forskellige følelsesmæssige reaktioner hos sig selv og andre. Når forældre så endelig får talt følelser med børnene, ja så sker det med alt for mange ord fra den voksne til barnet ”jeg tror at du blev vred, fordi jeg sagde til dig, at vi ikke kan spise is i dag, og jeg anerkender lige nu, at du har brug for at… og jeg kan godt rumme… osv.”  samtidig med et usikkert voksenansigt i fortvivlede ”åh lille skat, hvad er det dog med dig, hvorfor bliver du så vred” folder, hvilket blot øger barnets frustrationer og manglende mulighed for at forstå sig selv og/eller andre.

Jeg ønsker mere nærvær fra voksne til børn og mere ægte samvær i barn til barn relationer, så børn kan lære at forstå sig selv og kode andre. Mens vi venter på disse forandringer, der kan føre os tilbage til noget af det vi gjorde bedst fra 70erne til 90erne og starten af dette årtusinde i forhold til nærvær og vedkommende samvær, så må alternative metoder til forståelse og øvelse i følelsesregistret tages i brug. Og her er højtlæsning fra brugbare bøger en god mulighed, og Laila Muhareb Udbys bog rammer spot on.

Homestart_Bomaerke

Sidste weekend bød på oplæg for Home Start organisationen, hvor tilhørerne var entusiastiske frivillige sammen med den lønnede koordinatorer fra de 14 kommuner, som lige nu kan tilbyde en frivillig til en familie, der af den ene eller anden grund er presset helt ud til kanten. Og den frivillige kan måske lige være det lille ekstra, der giver den trængte familie følelsen af at kunne lidt selv igen. Jeg må hylde og gøre opmærksom på dette super relevante tilbud her på hjemmesiden og samtidig opfordre til,

  • at har du det lille ekstra overskud i hverdagen, som kan gøre en forskel for en presset børnefamilie, så er der brug for dig som frivillig
  • eller føler du dig som en alt for presset familie i hverdagen, så er det måske en frivillig fra foreningen Home Start, der kan give dig overblik og overskud tilbage. Det koster da ikke noget at forhøre sig

Jeg er vild med Vitello. Han er en moderne Emil fra Lønneberg. På den rigtig gode måde får Vitello en masse ideer, nogle er gode, andre meget uheldige. Bøgerne er fantastiske til højtlæsning for de 4 til 6/7 årige og er det bedst tænkelige oplæg til en snak med børn om rigtig og forkert adfærd/opførelse, hvor man samtidig holder af Vitello, og børn og voksne håber det bedste for ham til sidste side. Der er vist nok 12 forskellige bøger nu og de er skrevet af Kim Fupz Aakeson og Niels Bo Bojesen og udgivet af Gyldendals Forlag.

Villads fra Valby: Der er så mange fantastiske bøger på markedet. Hvilke bøger den enkelte forælder eller personale i dagpleje, daginstitution eller skole finder egnede til højtlæsning for børn, er jo bestemt en smagssag og et temperamentsspørgsmål, ligesom der vælges bøger ud fra hvilke værdier, man ønsker at give til barnet, og hvilket samtaleoplæg man ønsker at bogen skal give fra sig. Og til værdisnak, til dannelsessnak og til oplæg til den gode samtale med børn hjælper Villads fra Valby så godt på vej. Villads er bare så dejlig – som børn (især drenge) er flest, og han kalder smilet frem hos den voksne. Han vil så gerne alt det bedste, og dog kommer han så grueligt galt eller næsten galt afsted hele tiden. Villads minder os voksne om, at børns handlinger er styret af de gode ideer, impulser og spontanitet, og at det er så tydeligt, at børn skal forbi 6års alderen, før de rigtig kan forstå, at forskellige handlinger har en konsekvens. De forstår det selvfølgelig, når det bliver fortalt til dem bagefter, men de tænker ikke lige over det i nuet, når de får den gode idé. Derfor hjælper Villads voksne med at tænke, at der ikke er grund til bekymring over børns forskellige eksperimenter og handlinger, for de sker for Villads og for andre børn, men at det blot er nødvendigt at fortælle børn om det uhensigtsmæssige i det gjorte. Og måske kan man spare eget barn for ekstra eksperimenter via fortællingen om Villads – måske – men der er ingen garanti – og ellers er der en masse vers til konfirmationssangen… Der er flere historier om Villads, som er skrevet af Anne Sofie Hammer og udgivet Høst og Søn/Rosinante

31års familievejledning har gjort det mere og mere tydeligt, at små børn bør høre udviklende, læringsrige, spændende og billedfyldte bøger før spisetid, fordi varierende læsning udvikler sprog og begreber med meget mere, mens bøger (og oplevelser i øvrigt) efter spisetid bør være begrænset til få og bevidst udvalgte, forudsigelige, monotome, genkendelige og ”ensformige” (især for den voksne) bøger med samme læsning, lyd og tryk på ordene, fordi det hjælper små børn med at ”rense ud i pandelapperne”, finde ro og slippe sig selv fri til søvnen. ”Kaninen der så gerne ville sove” og “Elefanten Ella”, er oplagte bøger til denne proces sammen med det ca. 3 til 4årige barn.

Ny bog om Elefanten Ella d. 3.11.16

Jeg kaldte ”Kaninen der så gerne ville sove” for en brugbar bog til højtlæsning for børn mellem knap 2år og godt 4år lige før sengetid, hvor målet er at få barnets pandelapper til at finde ro, så det bliver lettere for barnet at finde vej til søvnen. Jeg kan kun kalde forfatterens efterfølger ”Elefanten der så gerne ville sove” bedre. Jeg kommer helt sikkert til at holde mere af elefanten Ella, fordi indledningen giver den voksne lov til at forme sin egen version, som kan tilpasses det enkelte barn fx med eller uden barnets navn/med eller uden direkte tale til barnet i fortællingen, og fordi fortællingen har lidt mere energi i sig, og derfor er nemmere at læse for den voksne. Bogen lægger desuden op  til lidt billeddannelse for barnet, hvilket gør fortællingen mere fængende, men ikke så meget, at det kvikker pandelapperne op. Efter et par ganges højtlæsning bliver elefanten Ella helt sikkert en dejlig gentagelse for mange børn ved puttetid. Lola Jensen/familievejleder

Efterrationalisering af den 23.5.16Bogen om ”kaniKaninbognen der så gerne ville sove” kan anbefales som læsning for de ca. 3 til 4årige, og er jo kun nødvendig at bruge, hvis barnet har meget uro ved putning. For børn mellem 8måneder og 3år gælder det om at opbygge et fast og forudsigeligt putteritual, og især for de yngste af dem, er det vigtigt at forældre går, før barnet sover. Bliver forældre til barnet under ca. 2 år ved siden af barnet til det er faldet i søvn, ja så vil barnet vågne konstant for at holde øje med, om de voksne har forladt barnets nærhed, og det giver ekstra uro til barnet i søvnen. Derfor er højtlæsning fra kaninbogen til denne alder ikke at anbefale, for målet med bogen er jo at hjælpe barnet med at finde ro til søvnen og falde i søvn. For de ca. tre til fireårige kan kaninbogen være rigtig god til at hjælpe det oplevelsesoverfyldte barn med at finde hvile og ro i sengen, fordi bogen er så langsom og ensformig og kendt for barnet i sin handling fra forrige aftener. Det behøver ikke at være kaninbogen, der er mange andre mulige bøger til formålet. Men det er ved putningen vigtigt, at det er den samme og den samme og den samme bog, og med en tekst der ikke giver barnet noget særligt at tænke over. Når barnet er 4år og derover, så kan man måske fortsætte en tid endnu med kaninbogen, hvis barnet har fået et meget positivt forhold til kaninen som en del af putteritualet. Men den begynder at ”irritere” de lidt større børn pga. sin ensformighed, og også fordi barnets navn hele tiden bliver nævnt, hvilket irriterer nogle børn, mens andre børn nyder det.

Jeg håber derfor, at vinderne af bogen ikke har den i forvejen, og har børn mellem 3 og 4år, og hvis dette ikke rammes, så må den blive en gave til andre i omgangskredsen. Bedste hilsner fra Lola