Indslag d. 17.02.2016 Om ferier i skilsmissefamilierne.

Har man ret til at vide, hvad ens børn skal lave når de har samvær med deres far/mor, eller er det bedst at blande sig helt uden om.

Spørgsmål og debat fra seere;

MD/kvinde: Godmorgen Lola. Mine børn på 7 og 9 er hos deres far hele vinterferien. De er i København, hvilket er godt og dejligt. Jeg ved det fra en sms fra min søn. Min X mand er meget kort for hovedet og kølig overfor mig og jeg skal altid hive ud af ham hvad mine børn skal sammen med ham i ferien. Også i sommerferien. Hvilke indikationer kan han have for ikke at ville fortælle mig hvad de skal i ferierne? Hvordan får jeg en bedre kommunikation med ham om netop dette?

Debat fortsat:

CN/kvinde: Hvis børnene trives når de er hos far, så behøver du jo ikke vide alt hvad de skal lave..

NJ/kvinde: MD, hvordan har du været overfor ham tidligere… Har du fx givet ham anledning til at han kan have følt sig overvåget og måske endda kritiseret… Den slags gider mænd ikke, så klapper de i … Kærlig hilsen NJ

CH/Kvinde: Præcis… Du har ikke ret til at hverken vide eller blande dig i, hvad de laver, hvor de befinder sig og hvornår de befinder sig, når de har samvær.. Blir så arrig over mødre der evig og altid skal blande sig i faderens samvær.. Er sikker på at han har helt styr på det, han er jo trods alt børnenes far og dine børn vil sikkert fortælle dig alt om deres dejlige vinter ferie med farmand og alt hvad de har oplevet, når de efter endt ferie vender hjem igen. Vi mødre, bør gå mere op i at vores poder har det godt og at de trives… At vi skal gnave og gnaske rundt i hans samvær med børnene, er på ingen måde i orden. Hvis du stoppede alt din spørgen, så ville han måske begynde at fortælle dig mere.

Lola: Kære MD, jeg håber at jeg fik givet et bredt svar, at man måske som NJ også skriver, har brugt at kommentere for meget på det ens eks har gjort og sagt med ord retur… Og selvfølgelig behøver man ikke at vide ALT, men jeg synes altså, at man bør vide det meste, så børnene mest muligt kan mærke, at de to baser hænger sammen og støtter op om hinanden i et nødvendigt samarbejde. Bedste hilsner fra Lola

Lola: Og CN og CH, der er jo ingen der ved, om MD overhovedet har spurgt sin eks om børnenes liv på hans banehalvdel. Og noget bør der altså spørges, eller endnu bedre bare orienteres tilbage, og jeg oplever netop, at det er mange mødres (og fædres) kvalitet og ansvarlighed i forældrerollen, at de gerne vil skabe helhed i barnets liv. Og det gør man super godt ved at spørge til samt kende børnenes hverdag og trivsel i skolen, daginstitutionen, til sport, forholdet til kammeraterne, færden på internettet og så altså også trivsel på de to banehalvdele. Denne viden skaber tryghed og trivsel for barnet, når man er nysgerrig og interesseret (ikke snagende) i hele deres liv, og det kan man kun få indblik i ved at spørge. Desuden er det jo også en fordel for barnet at kunne forberedes på kommende begivenheder. ”Hvad skal jeg mon lave hos far i vinterferien?” Det ved jeg ikke, det må du spørge om, når din far henter dig. Så er det da bedre for barnets ro at den voksne kan svare: ”Når far henter dig, så ved jeg, at du skal sove en gang, og dagen efter skal I 4 dage til et badeland sammen med x og x og x”. Endnu værre er det, når børn ikke fortæller, hvad de har oplevet af skræk for den anden forælders reaktion. Så åbenhed og orientering begge veje er et must for barnets trivsel. Bedste hilsner fra Lola

CH: Jeg er helt enig Lola, men ved også at rigtig mange mødre snager rundt i x mandens liv og det er på ingen måde i orden. Man må jo gå udfra at faderen til vores børn, også vil børnene det bedste, ellers ville vi vel for pokker da ikke udlevere vores poder.. Vi skal huske på at både mor og far er forældre og ingen er bedre end den anden part.

CN: Hvis der sker noget som er vigtigt for den anden at vide så skal det selvfølgelig siges. Men om de skal i biografen, museum, på skovtur osv osv. Det fortæller børnene nok selv.

AN: MD, de fortæller når de har lyst og det gælder x som børnene. Tillad dig selv at hygge gøre noget som du synes er dejligt og nyd at du kan få ladet batteriet op, uden dårlig samvittighed. Gøre noget for dig selv rigtige gode dage til dig.