Om Lola Jensen

Lola-Jensen-hovedbanen-2Familien Danmark er fantastisk, og vil sine børn det bedste. Men en travl og presset hverdag gør det ikke let at omstille de mange gode tanker til handling. Desuden blæser meningsvinde fra syd, øst, nord og vest omkring samme emne, hvilket gør det svært for forældrerollen at bevare sin egen sunde fornuft.

Jeg har de sidste 33 år via familievejledning, foredrag, undervisning, supervision, TV, bøger og video forsøgt at give tanker til handling – give inspiration til egen selvrefleksion.

Tak til alle der viser mig tillid her og nu. Kunne jeg, så ville jeg møde hver eneste familie personligt, men det vil døgnets vågne timer desværre ikke tillade.

I min egen forældrerolle har jeg sammen med min mand, tre voksne børn, som har givet mig 5 børnebørn. Fagligt er jeg uddannet socialpædagog fra 1980. De første to år efter uddannelsen arbejdede jeg i en børnehave. Dernæst arbejdede jeg to år på et behandlingshjem for børn med sociale problemer. De sidste 30 år har jeg arbejdet som familievejleder i børnefamilier.

Dette samarbejde har givet/giver en bred erfaring omkring det, der rører sig i “familien Danmark” pt.

Alle forældre vil jo faktisk deres børn det bedste. Det er bare ikke altid, at mål og handling kommer til at stemme overens. Måske fordi usikkerhed, dårlig samvittighed, manglende selvtillid, stress osv. overhaler de gode intentioner.

Jeg glæder mig til at møde dig.

De bedste familiehilsner
Lola Jensen

Nedenstående billeder kan downloades til præsentationsbrug

Analyse af min særlige måde at kommunikere på, lavet af Kommunikationsforum kan læses her.