Marts måned positive indlæg 2017

Jeg fik besøg af to jurister Julie og Charlotte, som har startet firmaet www.skilsmissebarnet.dk og det møde fik mig til at tænke, at de to selvfølgelig skal anerkendes for et fantastisk initiativ, særligt af to grunde.

Den ene grund, de har igennem deres arbejde med skilsmisserådgivning på traditionel vis oplevet, at meget af rådgivningen enten bliver givet alt for sent via stats-forvaltningen, eller faktisk kan være med til at konfliktoptrappe via advokatbistand, fordi sagen den vej jo kun føres for den ene part.

Den manglende fælles rådgivning til begge forældre tidligt, bliver ofte med børnene som de store tabere, hvilket har fået Julie og Charlotte til at skippe de faste job og kaste sig ud i forsøget på at etablere rådgivning for begge parter. Og gerne rådgivningen ind så tidligt som lige før den endelige skilsmisse. Ligeledes har de lagt sig på et honorarniveau, hvor flere kan være med, og et klippekortsystem giver godt overblik over den samlede ”investering” i ”kom godt fra start i de nye familiekonstellationer”.

Den anden grund til at give de to kvinder marts måneds positive anerkendelse, vender sig også til mig selv. Jeg blev så glad, da de med begejstring fortalte om deres møde med min bog ”Pas på familien”, og at de lægger en anbefaling på deres hjemmeside, hvilken kan læses her. Og de fik mig faktisk til at føle, at jeg har skrevet lidt forud for udviklingen i forhold til det nødvendige tiltag med fælles rådgivning til begge forældre tidligt, der bør komme flere af.

Julie og Charlotte har fra 1. januar søsat mulighed for tidlig juristrådgivning til begge parter, og gerne med opstart lige efter sidste forsøg på at holde sammen er sluppet hos parterapeuten.

Kæmpe kompliment herfra for at opsige de sikre job, og gå efter at hjælpe med den rådgivning, der kan komme tidligt ind og afhjælpe konfliktoptrapning. Held og lykke med projektet fra Lola