Januar måneds positive historie 2016

Januar måneds positive historie om den gode skilsmisse

Hej Lola

Jeg har forsøgt at finde andre, med samme deleordning efter en skilsmisse, som vi har. Men det er åbenbart ikke nemt…
Vi gik fra hinanden i sommers og sammen har vi 2 drenge og en pige som er min fra et tidligere forhold.
Vi har valgt at vi forældre skiftes til at bo i vores hus sammen med børnene en uge ad gangen. I nærheden af vores hus har vi en fælles lejlighed, som vi bor i, når vi ikke er med børnene. Selvom der kun er gået knap tre måneder med denne løsning, så må vi sige at det fungerer fantastisk. Børnene har deres base i deres fælles hjem og bliver ikke rykket op hver uge. De skal ikke forholde sig til 2 hjem og de har faktisk ikke reageret på vores skilsmisse. Vi hjælper hinanden i hverdagen og snakker rigtig godt sammen.
Vi synes selv, at vi har fundet en løsning som måske kan inspirere andre, men der findes jo ingen forum for det. Der er altid kun fokus på børn med to hjem. Men hvorfor skal børnene tage konsekvenserne af mors og far valg? For os var det soleklart, at det var os, der måtte flytte frem og tilbage. Har du hørt om andre med sådan en løsning?

Mvh Heidi

Kære Heidi og eks
Hvilken fantastisk historie fra dig og din eks. Jeg samler på de gode historier, og denne giver da glæde i sindet helt op til hårrødderne. Jeg har nævnt denne løsning i min nye bog: “Pas på familien, også når den går i stykker”. Jeg kender ikke mange, der forsøger den, og de der gør bliver stressede over den, og stopper efter en tid. Og jeg har så tilladt mig at provokere lidt i min bog ved at skrive, at det er det, man byder børnene efterfølgende ved fx 7/7. Som jeg også har skrevet i min bog, så føler mange børn, at familien er lig med den base de bor i, og den vil de gerne beholde, og magter så hellere at skulle undvære den ene forælder på skift. Hvis dette kunne være løsningen for børnene, så har jeg heller ingen problemer med at tænke 7/7, hvis børnene har god og positiv tilknytning til begge forældre. Jeg synes virkelig, at I er inde på noget af det mest fantastiske for jeres børn skyld, og jeg vil så gerne hjælpe til med at jeres gode historie kan inspirere kommende skilsmissepar. Løsningen kræver, at samarbejdet er i top, og at man hjælper hinanden som I gør. Det kræver også, at den lejlighed man har som anden bolig ligger rimeligt i nærheden, men det bør de to boliger efter en skilsmisse jo gøre uanset løsningen. Det kræver så også, at I finder nogle ualmindeligt tålmodige nye kærester, og måske overvejer om det er muligt at få nye børn med de nye partnere, for det vil selvfølgelig ikke være rimeligt overfor nye partnere og børn, at den ene forælder har et dobbeltliv på den måde. Men jeg er så også mere og mere gået over til at foreslå skilte folk, at de vælger at lade nye forhold være distanceforhold i forhold til boligen i stedet for at flytte sammen, især fordi skilsmisseraten i “dine, mine, vores familier” er over 70 procent. Så er der kun den problematik, at den nye kæreste ingen børn har selv, og derfor ønsker sig egne børn med sin nye kærlighed, og det gør så jeres løsning lige nu og mit forslag oveni urealistisk. Men måske man så skulle give sig selv “skyklapper” på, når “kærestemarkedet” tjekkes, så man går udenom dem, der ikke selv har børn, og ønsker at få børn… men den kærlighed lader sig jo ikke altid styre af den praktiske orientering…
Må jeg ønske, at jeg følges med jer i jeres fortælling/erfaring frem til februar måned, og I en gang om måneden sender en status på få linjer til Stine via mail her, hvordan det går, og hvilke udfordringer I har mødt? Så vil jeg samle jeres erfaring sammen, og lade den være månedens positive historie i januar måned. Også selvom I måtte give op på ordningen undervejs er I allerede nu vindere – eller rettere jeres børn er vinderne i det her… Det er en så positiv historie uanset hvor den drejer hen, for I gjorde jer jo nogle fantastisk hensynsfulde overvejelser i forhold til jeres børn… Lad dette være inspiration til flere i januar, det vil jeg glæde mig så meget til at lægge på min hjemmeside. Bedste tanker fortsat til jer fra Lola

Hej Lola

Vi vil stadig meget gerne være inspiration for andre, som går fra hinanden. Familien og vores børn er det vigtigste og vores model holder stadig upåklageligt.

Vores børn har end ikke ladet sig mærke med, at vi er gået fra hinanden. De trives og hverken skolen eller os selv oplever nogle former for udsving (andet end de helt normale for en henholdsvis 13-årig pige, en 10-årige dreng og lillebror på 8)

Jeg snakkede med en god kollega om vores liv efter skilsmissen og hvor godt det fungerer for os. Han fortalte om sin søsters knap så positive skilsmisse, hvor hun for altid vil være bundet til eksmanden fordi de har børn sammen. Og som han formulerede det, er Kenneth og jeg FORbundet til hinanden fordi vi stadig ser os som en familie, hvor børnene til hver en tid kommer før alt andet. Vi hjælper hinanden i de uger vi ikke har børn, så det hele kan løbe rundt. Børnene ved at vi aldrig er særlig langt væk og vi kommer tit lige forbi i huset. Børnene kan noglegange spørger, hvad vi laver dér, men de er altid glade for at se os. De får kys og kram og har det helt fint, når vi så forsvinder igen.

Drengene især er blevet noget mere omsorgssøgende og vil gerne sidde tæt i sofaen, holde i hånd og spørger om de må sove inde hos os. Det får de selvfølgelig lov til nogle af nætterne.

Vi spiser sammen om søndagen, når vi har skiftedag. Jeg kan især godt synes det er lidt tungt at flytte frem og tilbage, men når jeg først er installeret i henholdsvis huset eller lejligheden, så er jeg rolig og afslappet. Vi føler os begge godt hjemme begge steder.

Mht. nye partnere… Ingen af os har mødt en “ny”, men vi har da begge datet lidt og vi snakker med hinanden om det. Vi er helt enige om, at der ikke lige med det første skal præsenteres “nye” for børnene. Den mellemste er ellers begyndt at finde mulige partnere til mor 😀 Det kunne jo godt være en fodboldspiller!

Kenneth og jeg er bedste venner, vi snakker stort set om alt. Vi kontakter hinanden, hvis der er noget med børnene vi begge skal tage stilling til. Vi deltager begge i arrangementer på børnenes skole og i vores lille nærmiljø ses vi tit sammen når vi handler. Vi deler også bil, hovedsageligt er det den, der har børnene, der har bilen, men ved behov kan vi jo godt låne den.

Vi skal holde juleaften sammen, bare os fem. Det har vi gjort flere gange før, og det er simpelthen det bedste for os. Juledagene må vi så dele lidt op og nytårsaften bliver det far, der har børnene i år. Den ældste har en anden far, som hun skal være sammen med. Men Kenneth har været i hendes liv siden hun var 2½, så for dem er det helt naturligt, at hun også bor sammen med ham i huset, når han er der. Det har hun selvfølgelig selv valgt, hvis hun ikke var interesseret i det, så kunne vi jo ikke have lavet denne model. Men hun er glad for at have sin base og hun ved, at hun til hver en tid kan komme op til mig eller jeg tager hende med ud og hygger. Men som teenagerpige i 7. klasse har man vist rigeligt at se til, så det er ikke ofte det sker.

Spørg endelig, hvis der er noget I gerne vil vide noget om. Der er masser at fortælle 😉

kh Heidi

Hej igen
Vi havde fra starten aftalt at holde jul sammen, bare os fem. Det har vi gjort før og børnene elsker det. Der er ro og masser af overskud og tid til nærvær.
Eftersom jeg havde juleferie var jeg stort set med børnene i huset hele ferien. Kenneth kom og var sammen med os og blev her henover juledagene og det var rigtig hyggeligt. Vi er rigtig gode venner og snakker sammen om alt. Det ved vi godt er noget ganske særligt, og det er enormt vigtigt for os begge.
Jeg især kan nogle gange blive lidt vemodig over, at vi ikke kunne få det til at fungere som par, for hvor ville det være optimalt for børnene, at mor og far er sammen. Men vi er begge meget afklarede med, at vi ikke kan opfylde hinandens behov i et forhold. Vi respekterer hinanden som de mennesker vi er og har stor beundring af hinandens værdier og måde at være på. Det mærker børnene selvfølgelig og de virker fuldstændig trygge ved denne ordning og har tillid til, at vi voksne har styr på det hele.

Mvh Heidi

Hilsen fra min Facebookside

Tak for bogen, Lola 😊 vi glæder os til at læse den og vi glæder os over, at vi kan være med til at inspirere andre skilsmissepar med vores virkelighed 💜

Alt er stadig i den skønneste orden her – én gang familie – altid familie!
Kh Heidi

Heidi Demant's photo.
Lola Jensen Kære Heidi, og tusind tak igen for jeres positive historie, som jeg håber kan inspirere mange. Det har været så dejlig læsning, og derfor måtte I oplagt være vindere af månedens positive historie. Bedste hilsner og tanker til dig og din familie fra Lola