Foråret er på vej.

Solen skinner uden for mine vinduer idag, foråret melder sin ankomst lige om lidt. Og sammen med foråret, kommer masser af skønne forårsblomster frem.

Børn plukker dem til en start ikke af sig selv. De skal jo lige have inspirationen af en voksen. Men det er såmænd kun nødvendigt at plukke blomster en gang med det halvandet år gamle barn som tilskuer, og denne handling vil være printet på nethindens harddisk sammen med andre ”begivenheder der gør andre mennesker glade” muligheder.

Men det er jo også lige sådan, at barnet ikke har lært blomstens behov for at have lidt stilk, så det er muligt at nå vandet i vasen, og uanset antal forklaringer, så har den halvanden årige ikke hjernekapacitet til at forstå, så blomsterne vil en tid være meget kortstilkede, eller helt uden. Ej heller har den halvandenårige viden om hegnsloven, og er heller ikke på dette område i stand til at forstå forklaringer herom. Barnet skal lære det hele først, men skal også være kompetent til den aktuelle læring.

Så tag nu godt imod verdens skønneste buket, som du helt sikkert vil modtage fra dit barn i nær fremtid. Om den er plukket med kort stilk, pyt de kan sejle på vandet som åkander. Om buketten er plukket lige på ”kant med loven”, har ikke så stor en umiddelbar betydning, der er jo mange år til at lære grænsen for dit og mit.

Min mellemste, en søn, ringede en gang på vores hoveddør sammen med sin kammerat. Som jeg husker det, var de omkring de 7år. Glade stod de to drenge udenfor døren og spurgte: ”Hvad for en hånd vil du have”, hvorefter de rakte mig to buketter bestående af ca. 50 tulipaner tilsammen… Jeg var jo nødt til at starte med at sige tusind tak og blive glad for at de havde fået lyst til at plukke blomster til mig, for ellers ville jeg jo ødelægge deres lyst til at gøre glad. Men dernæst måtte jeg jo spørge, hvor de havde blomsterne fra. ”Jamen de var ikke inde i en have, de var udenfor”, skyndte drengene sig at sige… Hele resten af tulipansæsonen det år, kørte jeg dagligt forbi det trekantede bed udenfor nogle menneskers have, som på en dag fuldstændig blev rippet for tulipaner. Selvfølgelig måtte jeg fortælle drengene, at tulipanerne havde tilhørt nogle mennesker, men også sige det på en måde, så jeg ikke tog giverglæden fra drengene. Og i deres optik havde de ikke plukket dem inde i en have.

Forleden fik jeg erantis af mit barnebarn på 6år, og det første hun sagde var: ”Og mormor, de er altså plukket udenfor hegnet, så de tilhører ingen, og så må jeg godt tage dem”…

Rigtig dejligt forår til alle og bedste hilsner fra Lola

Ps. Hvis du har en lignende ”blomsterhistorie”, må du rigtig gerne dele den med os andre her.